Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) advarer mod en udvikling, hvor danske medier i stigende grad risikerer at blive opdelt efter politiske lejre.
I et nyt Facebook-opslag skriver ministeren, at han er bekymret over en sag om medarbejdere på B.T., som har sendt et bekymringsbrev til avisens chefredaktør.
“Er vi på mod amerikanske tilstande? Når journalister selv råber vagt i gevær, bør vi lytte,” skriver Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne i opslaget.
Ministeren tager udgangspunkt i en historie i fagbladet Journalisten, som han beskriver som en “lille historie”, der næppe kommer til at rydde forsiderne.
Alligevel mener han, at sagen er værd at hæfte sig ved.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge Engel-Schmidt har medarbejderforeningen på B.T. sendt et bekymringsbrev til chefredaktøren.
Her skulle medarbejderne blandt andet have skrevet, at journalister angiveligt bliver pålagt at bruge bestemte ideologiske kilder.
Desuden skulle medarbejdere have oplevet at blive indkaldt til samtaler om, hvorvidt de har de rette politiske holdninger.
B.T.s chefredaktør afviser ifølge Engel-Schmidt kritikken blankt.
“Det er vigtigt at sige,” skriver ministeren, som samtidig understreger, at han håber, chefredaktøren vil tage selve advarslen alvorligt.
Frygter amerikanske tilstande
Jakob Engel-Schmidt sammenligner udviklingen med forholdene i USA, hvor han mener, at det kan gå galt, når politik og medier bliver opdelt i forskellige lejre.
“Medier bliver valgt til og fra efter, om dækningen er venlig. Sommetider bliver kritiske medier helt nægtet adgang,” skriver han.
Han understreger samtidig, at han ikke mener, at det samme er ved at ske i Danmark.
Men ifølge ministeren er der grund til at lytte, når journalister selv advarer om udviklingen.
For Jakob Engel-Schmidt handler det blandt andet om den rolle, journalistikken spiller i en fælles offentlighed.
Han skriver, at noget af det fineste ved Danmark er, at danskerne “stadig nogenlunde deler en offentlighed” med en fælles ramme for virkeligheden og fælles referencer.
Uenighed er ifølge ministeren ikke problemet. Problemet opstår, hvis journalistikken bevæger sig fra at oplyse til at bekræfte bestemte politiske virkelighedsopfattelser.
“Der er forskel på at have en profil og at have en politisk facitliste”
Engel-Schmidt understreger, at medier gerne må have politiske og redaktionelle profiler.
“For selvfølgelig må B.T. være borgerligt. Politiken må være Politiken. Berlingske må være generelt mavesure osv.,” skriver han.
Men ifølge ministeren går der en grænse.
“Men der er forskel på at have en profil og at have en politisk facitliste.”
Han fremhæver samtidig den danske publicistiske og journalistiske tradition, hvor journalisten ifølge ham skal anvende de bedste fakta og kilder til at oplyse en sag – både de besværlige og de lettest tilgængelige.
Det er netop denne tilgang, Engel-Schmidt mener kendetegner kvalitetsjournalistik og bidrager til en oplyst offentlig debat.
Advarer mod en ny form for partipresse
I opslaget kobler ministeren sin bekymring til det, han tidligere har skrevet om som en “splittelsesmanual”, som han frygter er ved at brede sig på den yderste højrefløj.
Han beskriver blandt andet en udvikling, hvor man finder en fjende, gør modstanderen mistænkelig, udelader fakta og skaber en særlig virkelighedsopfattelse.
“Til sidst taler man kun med dem, man allerede er enig med,” skriver han.
Det er en udvikling, Engel-Schmidt ikke ønsker for Danmark.
“Jeg har ikke lyst til at få partipressen tilbage i Danmark. Og slet ikke i en moderne udgave, hvor fakta langsomt bliver sekundære i forhold til, hvilken politisk lejr historien gavner.”
Ifølge ministeren risikerer en sådan udvikling at svække noget grundlæggende i den danske offentlighed: Muligheden for, at mennesker kan være dybt uenige politisk og stadig være enige om, hvad der faktisk er sket.
“For så mister vi til sidst noget ret dyrebart: Et sted, hvor vi trods alle vores uenigheder stadig kan mødes om, hvad der faktisk er sket.”
