Det skulle have været en drømmebolig situation, da flere danskere havde købt sig ind i boligbyggeriet Fælledby. Men pludseligt blev drømmene til mareridt og tilbage står 172 spritnye boliger i København, som nu skal rives ned igen.
Fælledby.
Det skulle være et helt nyt bolig kvarter skudt op midt på Amager Fælled.
Men selv efter boligerne var blevet solgt og bygget, så kom det frem, at de nu skal rives ned.
Og det skal Københavns Kommune, som medejer af projektet, tage alvorligt, mener Jens-Kristian Lütken der er Sundsheds- og Omsorgsborgmester i København.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor har Sundheds- og Omsorgsborgmesteren stillet en forespørgsel til overborgmesteren om sagen på et møde i Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften.
Det skriver Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation i en pressemeddelelse.
”Det her er en byggeskandale med store konsekvenser for de mennesker, der har købt en bolig i god tro. Når kommunen indirekte er medejer, er det helt rimeligt, at vi stiller kritiske spørgsmål til forløbet,” siger Jens-Kristian Lütken fra Vemstre, der er Sundheds- og Omsorgsborgmester i København.
Kommunen ejer nemlig 95 procent af By & Havn, og By & Havn ejer halvdelen af Fælledbyen P/S.
Venstre vil derfor have belyst, om den risiko og det ansvar, der følger ejerskabet og engagementet i Fælledby er i tråd med kommunens ejerstrategi.
Venstre spørger også overborgmesteren indtil dialogen med Økonomiforvaltningens dialog med By & Havn, og hvad forvaltningen ved om indsatsen for at gøre ansvar gældende for den tidligere entreprenør Scandi Byg og andre mulige ansvarlige.
”Københavnske familier er blevet bragt i en helt urimelig situation i forbindelses med at købskontrakten på den bolig de regnede med at flytte ind i blot er blevet annulleret. Det der skulle være et nyt hjem er nu en iturevet kontrakt. Det finder vi i Venstre yderst problematisk, samtidig med at det forlyder at erstatningsniveauerne fremstår tilfældige,” siger Jens-Kristian Lütken.
Med forespørgslen ønsker Venstre også svar på, hvordan kommunen kan bruge sin indflydelse som ejer til at forebygge lignende forløb.
