Hvordan skal fremtidens medier se ud? Hvem kan unge stole på, og hvordan navigerer man i en verden fyldt med AI, misinformation, influencere og digitale platforme? Nu skal unge selv være med til at give svarene.
Fremtidens medielandskab bliver ikke kun formet af politikere, journalister og mediechefer.
Nu skal børn og unge selv have en langt større stemme.
Medierådet for Børn og Unge, Danske Skoleelever og rettighedsorganisationen DPCMO er gået sammen om projektet ‘Ønskelisten’, hvor udskolingsklasser rundt om i landet skal komme med deres egne bud på, hvordan fremtidens medier bør se ud.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver Medierådet for Børn og Unge i en pressemeddelelse.
Målet er at få de unges perspektiver helt frem i debatten om medier, tillid og troværdig information.
En medieverden i voldsom forandring
Unge bevæger sig i dag rundt i et medielandskab, hvor nyheder, holdninger, underholdning, reklamer og manipulerede fortællinger kan være blandet sammen.
Samtidig fylder influencere, sociale platforme og generativ kunstig intelligens stadig mere.
Det kan gøre det svært at gennemskue, hvem der står bag informationen – og om den overhovedet er til at stole på.
Derfor skal ‘Ønskelisten’ ikke kun undersøge, hvordan unge bruger medier.
Projektet skal også spørge dem direkte, hvad de selv ønsker sig af fremtidens medieverden.
Hvem føler de, at de kan stole på?
Hvorfor vælger de bestemte informationskilder?
Og hvad skal der til, hvis medierne også i fremtiden skal være relevante og troværdige for den yngre generation?
De unge skal selv skrive ønskelisten
Projektet består af en række workshops, hvor udskolingsklasser landet rundt bliver inviteret til at diskutere deres forhold til medier.
Til sidst i hver workshop skal eleverne sammen udarbejde deres egen ønskeliste til fremtidens medier – med særligt fokus på nyheder og deres egne behov.
Når alle workshops er gennemført, bliver ønskerne samlet i én fælles ønskeliste.
Den skal efter planen offentliggøres i slutningen af 2026 og samtidig sendes direkte videre til medieaktørerne i DPCMO’s medlemskreds.
Dermed bliver de unge ikke blot spurgt, hvad de synes.
De bliver gjort til medskabere af ny viden om, hvordan fremtidens medier kan udvikle sig.
“Vigtig viden direkte fra de unge selv”
Miriam Michaelsen, forperson i Medierådet for Børn og Unge, fremhæver, at projektet skal give organisationerne adgang til de unges egne erfaringer.
“Børn og unges mediekundskaber spiller en meget vigtig rolle i fremtidens demokrati. Med Ønskelisten får vi vigtig viden direkte fra de unge selv,” siger hun.
Ifølge Medierådet skal den nye viden blandt andet bruges i arbejdet med at ruste børn og unge til at navigere sikkert og ansvarligt i et medielandskab, der hele tiden ændrer sig.
Og netop AI og misinformation fylder i projektet.
For selv om der allerede findes omfattende viden om unges digitale adfærd og mediebrug, oplever initiativtagerne, at denne viden ikke nødvendigvis bliver bragt tilbage til de unge selv.
Det vil Ønskelisten forsøge at ændre.
Workshops fra Herning til Albertslund
Projektet er allerede godt i gang.
Der har været afholdt workshops i Herning, Esbjerg, Odense og Albertslund.
I oktober skal den sidste workshop efter planen finde sted i Beder.
Herefter skal alle elevernes input samles på tværs af klasser og byer.
Det skal give et samlet billede af, hvad unge selv efterspørger, når de forestiller sig fremtidens medier.
Skal styrke demokratiet
Bag initiativet ligger også et bredere demokratisk spørgsmål.
For unge skal ikke blot kunne bruge medier.
De skal også kunne navigere i dem.
Når fakta, holdninger, kommercielle budskaber og manipulerede narrativer findes side om side, bliver evnen til at vurdere information stadig vigtigere.
Derfor skal ‘Ønskelisten’ skabe en ramme, hvor de unge selv kan diskutere deres medievaner og samtidig komme med konkrete ønsker til mediebranchen.
Projektet har ophæng i DPCMO-næstformand Karen Røndes engagement som policy fellow hos Dronning Marys Center ved Københavns Universitet.
Og ambitionen er klar:
De unges egne erfaringer skal ikke ende i en skuffe.
De skal gives videre til både offentligheden og de danske medieaktører.
For når fremtidens medielandskab skal formes, vil initiativtagerne have de unge med ved bordet.
