Det er på ganske kort tid, at rigtig mange danskere har taget beslutning om at gøre det. Tallet gik fra knap 250.000 til omkring 970.000 på få dage.
Det var et gigantisk chok, der først ramte adskillige millioner danskere, da det kom frem at der var sket en enorm lækage af mange millioners CPR-numre.
Efterfølgende har digitaliseringsminister Christina Egelund udtalt, at det ikke kan afvises danskere skal have nye CPR-numre.
På baggrund af lækket har helt vildt mange danskere gjort en særlig ting.
Antallet er faktisk næsten firdoblet på en uge.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er antallet af danskere, der har markeret en kreditadvarsel i CPR, der næsten er firedoblet på de få dage.
Det viser en opgørelse fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, der er sendt til Ritzau.
Knap 250.000 borgere var 1. oktober – før CPR-lækket blev meldt ud mandag – registreret med en kreditadvarsel.
Ved seneste opgørelse, der er dateret til 7. oktober, er cirka 970.000 danskere registreret med en kreditadvarsel.
Ifølge digitaliseringsminister Christina Egelund (M) er tallene et udtryk for en “fornuftig reaktion” fra borgerne.
– Danskerne har taget situationen alvorligt, og de har handlet efter de råd, som er kommet fra regeringen og fra myndighedernes side, siger hun.
En kreditadvarsel er en markering, der gør det sværere at optage lån eller kredit i ens navn og kan være med til at sikre en mod identitetsmisbrug.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har anbefalet borgere, der har “konkret mistanke om svindel”, at oprette en kreditadvarsel efter lækket af 8,8 millioner CPR-numre.
En markering om kreditadvarsel vil være et signal til virksomheder om at være særligt opmærksomme i forbindelse med deres identitetskontrol, før de yder lån eller kredit.
Det var mandag, at det kom frem, at uvedkommende havde misbrugt en mindre dansk virksomheds adgang til registret.
Hændelsen havde fundet sted hen over en ti dage lang periode i september.
Ifølge Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet var en “dyr” faktura til den pågældende virksomhed årsagen til, at myndighederne opdagede hændelsen.
Når en virksomhed laver en søgning i CPR-registret, koster det penge for hver søgning, og det var altså en større opkrævning til den mindre virksomhed, som førte til opdagelsen af, at uvedkommende havde fået adgang.
Myndighederne har ikke ønsket at fortælle, hvilken virksomhed der er tale om, og det står endnu uklart, hvem der står bag.
Digitaliseringsminister Christina Egelund siger, at det er for tidligt at sige, om der skal laves nye CPR-numre som følge af hændelsen.
RITZAU
