Venstre-politikeren fortæller nu, at den omstridte gødskningslov spillede en rolle, da hun forlod partiets ledelse.
Anni Matthiesen trak sig i sidste uge som Venstres gruppesekretær.
Dengang lød det fra partiet, at hendes beslutning ikke havde noget med sagen om den omstridte gødskningslov at gøre. Nu fortæller hun selv en anden historie.
I et interview med TV Syd siger Anni Matthiesen, at hun valgte at forlade partiets ledelse inden afstemningen om gødskningsloven 3. september.
Hun forklarer, at hun ikke ønskede at sidde i ledelsen og samtidig stemme imod partiets linje.
‘Det med at sidde i ledelsen og så stemme imod ledelsen er normalt ikke noget, man gør i Venstre. Derfor valgte jeg at trække mig på forhånd, inden jeg trykkede på nej-knappen,’ siger hun til mediet.
Anni Matthiesen var en af de fem Venstre-folk, der stemte imod partilinjen og sagde nej til gødskningsloven.
Hun fortæller samtidig, at det er første gang i de 15 år, hun har siddet på Christiansborg, at hun har stemt imod partiets linje.
Selvom sagen har skabt uro i Venstre, bliver Anni Matthiesen i partiet. Hun har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2011.
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/1221596540153888/

