Ny kvælstofregulering: Disse afgrøder fritages af Christiansborg

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Meloner, rabarber, jordbær og andre afgrøder fritages fra ny kvælstofregulering ved årsskiftet.

Flere afgrøder bliver nu fritaget fra den nye kvælstofregulering, der træder i kraft ved årsskiftet.

Det drejer sig om afgrøder som melon, rabarber, jordbær, spisedruer, græskar og vedplanter på planteskoler.

Undtagelsen sker efter et genbesøg af grundlaget for den nye kvælstofregulering, som et flertal i Folketinget vedtog i september.

Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.

Undtagelsen er ikke permanent, men blot for den nye regulerings første år i 2027.

– Jeg er tilfreds med, at vi har mulighed for også at undtage nogle bær- og frugtavlere, som ellers stod over for store udfordringer, så de får et år mere til at omstille sig, siger minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, i pressemeddelelsen.

Den nye kvælstofregulering indføres i et forsøg på at forbedre havmiljøet, der har været hårdt ramt af udvaskning af kvælstof fra landbruget.

Derfor vil den nye regulering sikre, at landmænd bruger mindre gødning og derfor udleder mindre kvælstof til vandmiljøer.

Men i forbindelse med vedtagelsen af reguleringen, har flere eksperter og grøntsagsproducenter gjort opmærksom på, at reguleringen rammer grøntsagsproduktion hårdt.

I lyset af, at aftalepartierne gerne vil bevare og styrke grøntsagsproduktionen, har man derfor søgt at undtage grøntsagsproducenterne fra kvælstofreguleringen.

– Det er vigtigt, at vi sikrer, at danskerne også fremover kan lægge dansk frugt og grønt i indkøbskurven, samtidig med at vi beskytter vores vandmiljø, siger Christian Rabjerg Madsen i meddelelsen.

I første omgang var det primært kartoffeldyrkerne, der blev friholdt i 2027.

Det udvides nu til flere grøntsager som melon og rabarber.

Der er tale om en lille del af det samlede landbrugsareal, og ministeriet noterer, at man derfor forventer en meget begrænset effekt på reduktionen i kvælstofudledning.

RITZAU

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce