Morten Messerschmidt lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af den nye formand for Folketinget, Henrik Frandsen.
Dansk Folkepartis formand går direkte til angreb på valget af den nye formand for Folketinget og langer samtidig hårdt ud efter Enhedslisten for at bakke op om Moderaternes kandidat.
I et opslag på X gør Messerschmidt det klart, at Dansk Folkeparti sammen med de øvrige blå partier afviste Henrik Frandsen som kandidat til den prestigefyldte post.
Opslaget blev skrevet op til tirsdagens afstemning i Folketinget, hvor Alternativet også havde meldt ud, at partiet ikke ville støtte Frandsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Enhedslisten valgte derimod at fastholde sin støtte, og dermed var vejen banet for regeringens kandidat.
Går hårdt efter Enhedslisten
Ifølge Messerschmidt er det særligt Enhedslistens støtte, der vækker opsigt.
Han mener, at partiet har indtaget en alt for eftergivende position over for regeringen og Henrik Frandsen.
Det får ham til at stille spørgsmål ved, hvad der efter hans opfattelse er blevet vigtigst for Enhedslisten i det parlamentariske samarbejde.
“Det er i sig selv afslørende, at Enhedslisten allerede er blevet så konforme, at man ser gennem fingre med alt det, der den seneste tid er kommet frem om Henrik Frandsen,” skriver Messerschmidt.
Kritikken kommer efter flere ugers debat om Frandsens rolle i en omstridt ejendomshandel fra 2019.
Alternativet havde blandt andet begrundet sin modstand med, at partiet ikke mente, at Frandsen havde udvist den nødvendige dømmekraft til at bestride formandsposten.
“Handler om Folketinget som institution”
For Messerschmidt handler sagen dog ifølge ham selv ikke først og fremmest om Henrik Frandsen som person.
Det handler om selve Folketingets institution og om, hvilken rolle formanden skal spille i forhold til regeringen.
Messerschmidt fremhæver, at formanden efter hans opfattelse skal have både parlamentarisk erfaring og den nødvendige autoritet til at stå vagt om Folketingets uafhængighed.
Han angriber samtidig idéen om, at Frandsen skulle kunne fungere som en uafhængig tillidsmand for hele Folketinget.
“Og naturligvis er der ingen, der tror på, at Henrik Frandsen bliver Folketingets tillidsmand. Han er først og fremmest Lars Løkke Rasmussens mand,” skriver DF-formanden.
Dermed retter Messerschmidt også skytset direkte mod Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, som stod i spidsen for Folketingets åbning som længst siddende medlem.
Det var samtidig regeringspartierne, der allerede i juni pegede på Henrik Frandsen som deres kandidat til posten.
Messerschmidt fik selv en plads i Præsidiet
Samtidig kobler Messerschmidt sin modstand mod Frandsen sammen med sin egen plads i Folketingets Præsidium.
Han skriver, at kritikken kun har bestyrket ham i, at det var rigtigt at stille sig til rådighed for posten som næstformand.
Og den position fik han.
Ved valget tirsdag blev Morten Messerschmidt valgt som Folketingets fjerde næstformand, mens Henrik Frandsen blev valgt som formand.
Dermed sidder Messerschmidt nu selv tæt på den formandsstol, som han har rettet så hård kritik mod.
Frandsen blev valgt trods massiv modstand
Selv om den blå opposition ikke støttede Henrik Frandsen, lykkedes det regeringen at samle det nødvendige flertal.
Ved afstemningen stemte 93 medlemmer for Frandsen, mens syv stemte imod. Hele 69 medlemmer valgte hverken at stemme for eller imod.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det betød, at Henrik Frandsen kunne indtage formandsstolen som afløser for Venstres Søren Gade.
Folketinget oplyser samtidig, at formanden vælges som repræsentant for hele Folketinget på tværs af partierne, og at formanden står i spidsen for Folketingets arbejde og har det overordnede ansvar for, at det parlamentariske arbejde følger Folketingets forretningsorden.
Men Messerschmidt ser ikke valget som afslutningen på konflikten.
Tværtimod gør DF-formanden det klart, at hans fokus nu er at udfordre det, han beskriver som den magtfuldkommenhed, der omgiver regeringen.
Han mener ikke, at oppositionen kan ændre den sammensætning af Folketinget, som vælgerne har bestemt.
Til gengæld vil Dansk Folkeparti ifølge Messerschmidt forsøge at sikre, at regeringen møder “størst mulig modstand” frem mod næste folketingsvalg.
Dermed er kampen om formandsstolen måske afsluttet – men den politiske konflikt om Folketingets uafhængighed og regeringens magt er langt fra lagt i graven.
