Lige nu: Person stukket ned ved boligblok – lægehelikopter fløjet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En mand er tirsdag eftermiddag blevet stukket ned omkring et boligbloksområde. En lægehelikopter et set fløjet fra stedet.

Det er uhyggelige billeder, der tirsdag eftermiddag er kommet frem.

Et boligbloksområde er blevet omdannet til scenen for et knivstikkeri, hvor politiet lige nu er talstærkt til stede, hvor også en lægehelikopter er fremme.

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller om en voldsom hændelse.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lægehelikopter fremme ved gerningsstedet.
Lægehelikopter fremme ved gerningsstedet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en mand er blevet stukket ned ved Gersagerparken i Greve.

Det skriver TV2.

Behandlerne ved lægehelikopteren ses arbejde instensivt, men ifølge vagtchef Mikael Rahn er knivofret i stabil tilstand og uden for livsfare.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mediet oplyser, at politiet ikke har anholdt nogen i sagen, og derfor efterlyster vidner i den blodige hændelse.

Politiet har også hunde fremme ved stedet til at understøtte deres efterforskning.

Det viser billeder fra stedet.

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller også, at politiet har afspærret et større område ved stedet.

Politiet har afspærret et område omkring tre boligblokke, og dermed er ni opgange omfattet af afspærringen.

Kriminelt område

Gersagerparken har gennem en periode flere gange været ramt af forskellige former for kriminalitet, som muligvis har forbindelse til et organiseret kriminelt miljø.

I februar blev en bygning beskadiget i forbindelse med en eksplosion. Politiet meldte dengang ud, at der formentlig var tale om en krysantemumbombe. Samtidig fortalte politiet, at man formodede, det drejede sig om en strid mellem lokale grupperinger.

Og netop eksplosioner er ikke noget særsyn i Gersagerparken. Sidste sommer rykkede politiet med få dages mellemrum ud til to eksplosioner i bebyggelsen.

I sensommeren sidste år blev en mand fundet på gaden med skader fra vold på overkroppen og i hovedet, og i november anmeldte en kvinde et overfald, hvor hun var blevet slået med en genstand – muligvis en økse.

Det var også i november, at politiet modtog en anmeldelse om skud affyret mod en bolig i Gersagerparken.

Midt om natten blev der affyret fem skud, og politiet fortalte dengang i sin døgnrapport, at flere af skuddene satte sig fast i væggen i et værelse, hvor en person lå og sov.

Se flere billeder fra episoden her.

Annonce
Annonce
Annonce