Greves fremtid er på plads: Partier går sammen om budget

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ingen grund til bekymring i det kommende år for Greve Kommune, når det kommer til det nye budget. Mandag aften kom der nemlig styr på sagerne.

Er du beboer i Greve Kommune, og bekymrer dig en smule for kommunens økonomi, så frygt ej.

Greve Kommune meddeler nu i en pressemeddelelse, at Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget.

Budget ligger vægt på en lang række områder og faktorer, som ovenikøbet giver politikerne plads og ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mandag aften blev budgettet andenbehandlet af byrådet, foto: Greve Kommune

Mandag aften blev budgettet nemlig vedtaget af byrådet i Greve Kommune, hvor budgettet er vedtaget af et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Særligt er der blevet afsat penge af til ældreområdet, opgraderinger af kommunens faciliteter og en ny daginstitution, og det glæder Greve Kommunes borgmester mandag aften.

“Det er et budget med penge til at investere i fremtidens velfærd. Nu ligger der et stort arbejde forude i fagudvalgene og administrationen med at gøre beslutningerne til virkelighed, og borgerne vil blive inddraget undervejs”, siger Pernille Beckmann.

Budgettet ligger et solidt fundament for kommunens politiske arbejde, der giver politikerne ro til at udføre arbejdet i de næste to år.

Særligt det solide samarbejde mellem de fire partier spillede en afgørende rolle i budgetforligets afslutning.

“De fire partier er meget forskellige med hver sine mærkesager og hver sin kultur, men vi samarbejder, fordi vi tror på demokratiet. Derfor tager vi ikke vores uenigheder i pressen eller på sociale medier. Vi mødes, taler sammen og finder løsninger. Der er masser af mennesker, der ønsker at splitte og skabe mistillid. Vi vil det modsatte, nemlig samle og skabe mere tillid”, siger borgmester Pernille Beckmann.

Det nye budget har heller ikke medført nogen sparerunder i Greve Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce