Jagter mistænkt morder i hele landet: Her er han

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet mistænker nu en 43-årig mand for at stå bag et knivdrab, der fandt sted mandag aften. Manden bliver efterlyst med billede og signalement.

En person blev mandag aften stukket med kniv.

Ikke længe efter landede en lægehelikopter ved adressen, mens adskillige politikøretøjer også var til stede.

Politiet meldte i første omgang ud, at der havde fundet et mistænkeligt forhold sted, men tirsdag morgen meldte man ud, at en person var blevet slået ihjel.

Det er en 57-årig mand der mistede livet.

Nu efterlyser politiet den mistænkte morder med navn, billede og signalement.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politiet arbejde på stedet i timerne efter drabet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Se også
Nabo ser skrækhændelse udspille sig: ‘Der gives livreddende førstehjælp’

‘Vi efterlyser hermed den 43-årige (fremgik tidligere den mistænktes navn, red.),’ indleder Midt- og Vestjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Ifølge politiet mistænkes han for at have dræbt den 57-årige mand mandag aften. Den dræbte blev knivstukket i sit eget hjem i Hammerum.

Politiet oplyser, at den mistænkte mand kan befinde sig i Herning-området, men han kan også opholde sig andre steder, lyder det.

Hvis du har set den mistænkte, eller ved hvor han kan være kan du ringe til politiet på telefon 114.

‘Ser du ham, så tag ikke selv kontakt til ham, men ring straks til os via 112,’ slår politikredsen fast.

Politiet har delt følgende signalement af den mistænkte (signalement fjernet, red.), der desuden bliver opfordret til at melde sig selv.

Opdatering:

Kort inden klokken 16.30 deler politikredsen nyt i sagen.

På baggrund af et tip fra en borger har politiet nemlig anholdt den 43-årige mand klokken 15.46 tirsdag.

Det skete på en adresse i Herning ‘uden dramatik’.

Den mistænkte mand skal nu afhøres.

Politiet deler ikke yderligere oplysninger af hensyn til den videre efterforskning i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce