En politiindsats spærrer lige nu færdslen på en vej. Politiet søger med hunde langs strækningen, der er spærret i begge retninger.
‘Politiindsats. Vejen er spærret.’
Sådan fremgår det tirsdag ved middagstid af Vejdirektoratets trafikkort om trafiksituationen i området.
Det er helt konkret en motortrafikvej, der lige nu er spærret i begge retninger som følge af politiets arbejde.
Billeder fra stedet viser blandt andet, at der søges med hunde på et græsstykke, der ligger langs strækningen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Vejle Amts Folkeblad bekræfter Michael Eldrup, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, at man har iværksat en hundesøgning på Rute 28 mellem Børkop og Vinding.
Mere kan han dog ikke oplyse.
Ifølge Vejdirektoratet vil vejen være spærret frem til klokken 12.45.
Bilister bliver opfordret af politiet til at køre gennem Børkop i tidsrummet, hvor afspærringen finder sted.
Presse-fotos.dk følger sagen.



