15-årig anholdt for grov vold med improviseret flammekaster

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En teenager er sigtet for “barbarisk handling” efter at have brændt en 40-årig kvinde i ansigtet med en spraydåse og en lighter under demonstrationer i den franske havneby Marseille

Det skriver det franske medie fdesouche.com

Ifølge anklagemyndigheden i Marseille angreb teenageren en 40-årig kvinde med en improviseret flammekaster lavet af en spraydåse og en lighter.

Se den voldsomme episode i videoen øverst i artiklen.

Den 15-årig er blevet fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling efter den grove voldsepisode.

Hændelsen fandt sted i forbindelse med demonstrationer ved Colbert-gymnasiet i Marseille i Frankrig. Ifølge en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden forsøgte den 40-årige kvinde, der arbejder som hjemmehjælper, at forhindre en gruppe unge i at ødelægge et busskur med en metalbarriere, skriver fdesouche.com.

Foto x.com/Abel Bonnasse

Angreb med improviseret flammekaster

Efter at gruppen var blevet spredt, gik den 15-årige dreng ifølge anklagemyndigheden hen mod kvinden og rettede en spraydåse mod hendes ansigt, som han samtidig antændte med en lighter.

Episoden efterlod kvinden med forbrændinger i ansigtet.

Den mistænkte blev anholdt dagen efter angrebet i Marseilles. Under afhøringen erkendte han straks sin skyld og ifølge anklagemyndigheden fortrød han sine handlinger.

Anklagemyndigheden i Marseille har sigtet ham for “barbarisk handling” og vil kræve varetægtsfængsling under henvisning til “forstyrrelse af den offentlige orden”.

Voldsomme protester

De voldsomme protester har hærget siden de brød ud den 17. september ved en skole i den franske hovedstad, Paris, skriver Ritzau.

Siden har protesterne spredt sig til hele Frankrig og flere steder ført til hærværk. Blandt andet er busskure blevet ødelagt, og der er blevet sat ild til indgange på skoler.

Tirsdag ventes større protester, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mere end 5000 personer er anholdt i forbindelse med protesterne, og 85 procent af dem er mindreårige, skriver AFP.

Den franske regering har tidligere meddelt, at den håber at få vedtaget et lovforslag, der skal sikre, at personer, som begår hærværk mod offentlig ejendom, selv betaler for skaderne frem for skatteyderne.

Annonce
Annonce
Annonce