Myndighederne er i skrivende stund talstærkt til stede, efter en person er blevet ramt af et tog. Det er anden personpåkørsel, der sker mandag aften.
‘Togene holder i øjeblikket stille. Det skyldes en personpåkørsel.’
Sådan fremgår det mandag aften af DSB’s trafikinformation, efter den voldsomme hændelse har fundet sted.
Politiet deler samtidig detaljerede oplysninger i sagen i en myndighedsmeddelelse, der er udgivet på Politi Update.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Person ramt af tog. Toget har kørt 100-120 km/t ved påkørslen,’ skriver politikredsen blandt andet.
Videre oplyser politiet, at hændelsen fandt sted ved Herningvej inden for Ringvejen mellem Tvis og Holstebro klokken 20.34.
Ifølge politiet er den påkørte person i live, men har ‘alvorlige kvæstelser på den ene arm’.
Personen er derfor blevet fløjet til Skejby Universitetshospital.
‘Ukendt om kritisk tilstand,’ lyder det afslutningsvist fra Midt- og Vestjyllands Politi, der ikke har yderligere oplysninger i sagen.
Vi følger dog udviklingen og opdaterer, når ny information kommer.
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk

