Medie bekræfter: Sætter dato på stor beslutning

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne kan igen få en ekstra fridag, efter at Store bededag blev afskaffet af SVM-regeringen. Nu er den omdiskuterede helligdag på vej tilbage.

Vild udvikling for dem, der godt kan lide at holde fri.

Nu kommer den berygtede og omdiskuterede helligdag tilbage.

Det var Mette Frederiksen og Lars Løkke, der i sidste valgperiode sammen sløjfede Store bededag.

Men nu er den tilbage på lovprogrammet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede
Se også
Tyskland på vej ind i ny storkrig
Se også
12-årig voldtaget med billardkø: I livsfare

For allerede i det kommende folketingsår kan danskerne igen begynde at se frem til den nu næsten mytiske og politisk betændte helligdag.

Store bededag vender nemlig tilbage som officiel helligdag, ligesom det blev skrevet i regeringsgrundlaget.

Det skriver flere medier, herunder TV 2, som har fået det bekræftet af flere regeringskilder, efter at Berlingske erfarede, at lovforslaget bliver behandlet i det kommende folketingsår.

Ifølge oplysninger, som TV 2 er i besiddelse af, er genindførelsen af Store bededag med i lovprogrammet i foråret 2027. Det sker, ligesom det er blevet aftalt i teksten fra regeringsgrundlaget.

Hveder og ventetiden

Der er dog fortsat en ventetid for de hvedesultne danskere. Man skal nemlig først forvente, at helligdagen er tilbage i 2030.

Det skyldes, at den “nye” helligdag først skal behandles af arbejdsmarkedets parter i de kommende overenskomstforhandlinger.

Det bliver ifølge lovforslaget lønmodtagerne selv, der skal finansiere fridagen. Danskerne fik ligeledes et løntillæg på 0,45 procent, da helligdagen forsvandt.

Store bededags historie

I 2023 besluttede Folketinget at afskaffe Store bededag som officiel helligdag fra 2024. Beslutningen skabte stor debat, fordi mange danskere ønskede at bevare den gamle tradition og fridag.

Afskaffelsen af Store bededag skabte også stor politisk debat, hvor regeringen mente, at en ekstra arbejdsdag var nødvendig for at styrke økonomien og øge arbejdsudbuddet.

Oppositionen og flere fagforeninger var imod beslutningen, fordi de mente, at regeringen fjernede en vigtig dansk tradition uden at lytte nok til befolkningen.

Det var desuden svært for regeringen at forklare, hvorfor det netop var denne løsning, man kom frem til, og hvem der præsenterede idéen.

I dag er Store bededag derfor ikke længere en officiel helligdag, men traditionen lever stadig videre hos mange danskere. Især traditionen med varme hveder minder om den betydning, dagen tidligere havde i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce