Inflationsspøgelset er vågnet.
Efter en voldsom stigning i inflationen i euroområdet kan danske boligejere nu stå foran et nyt økonomisk chok.
For hvis udviklingen fortsætter, kan Den Europæiske Centralbank, ECB, blive tvunget til at finde den berygtede rentehammer frem igen.
Og det kan blive en særdeles dyr omgang for tusindvis af danske boligejere med variabelt forrentede lån.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Inflationen tager fart
Inflationen i euroområdet er i september steget til hele 3,8 procent.
Det er langt over ECB’s mål om en stabil inflation på omkring to procent.
Og udviklingen vækker bekymring, fordi de stigende priser ikke længere nødvendigvis kun handler om energi.
Ifølge cheføkonom i AL Sydbank Søren Kristensen er der nemlig begyndende tegn på, at de høje energipriser er ved at brede sig til resten af økonomien.
Det påpeger han over for B.T.
Det er præcis det scenarie, ECB helst vil undgå.
For hvis de høje energipriser begynder at smitte af på andre varer og tjenester, kan inflationen bide sig fast.
Det frygtede inflationsmareridt
I værste fald kan udviklingen sætte gang i en klassisk pris- og lønspiral.
Højere priser kan få lønmodtagere til at kræve højere lønninger, så de fortsat har råd til de dyrere varer.
Men når lønningerne stiger, kan virksomhederne samtidig blive nødt til at hæve priserne yderligere.
Så stiger inflationen igen.
Og dermed kan et økonomisk tog sætte farten op, som bliver stadig vanskeligere at bremse.
Den traditionelle medicin er højere renter.
Når renten stiger, bliver det dyrere at låne penge. Det dæmper normalt efterspørgslen i økonomien og kan dermed lægge pres på inflationen.
Nu frygter markedet rentehammeren
Ifølge finansmediet Bloomberg vurderer investorerne, at ECB-chef Christine Lagarde og resten af centralbanken kan komme til at hæve renten to til tre gange i løbet af de næste 12 måneder.
Og markedet hælder mest til tre renteforhøjelser.
Hvis den vurdering holder stik, kan ECB’s ledende rente stige fra de nuværende 2,5 procent til 3,25 procent.
Det er dårligt nyt for boligejere med korte, variabelt forrentede realkreditlån.
Kan blive dyrt for F-kort-ejere
Boligejere med eksempelvis F-kort og Kort Rente får løbende ny rente, typisk hvert halve år.
Renten på disse lån følger samtidig ECB’s ledende rente tæt.
I dag ligger renten på et F-kort-lån omkring 2,55 procent, afhængigt af hvilken obligation lånet er udstedt i.
Hvis ECB hæver renten tre gange mere i løbet af det kommende år, kan renten på F-kort-lån ende omkring 3,5 procent.
Og det kan mærkes direkte på økonomien.
For et afdragsfrit F-kort-lån på én million kroner vil det ifølge beregningen betyde en stigning i den månedlige ydelse på omkring 550-600 kroner efter skat.
Det svarer til cirka 7.000 kroner ekstra om året efter skat.
For boligejere med større lån kan regningen naturligvis blive endnu højere.
Også prioritetslån kan blive ramt
Det er ikke kun F-kort-ejere, der kan få rentehammeren at mærke.
Også boligejere med såkaldte prioritetslån kan blive ramt, hvis ECB begynder at hæve renten igen.
Bankerne fastsætter nemlig som udgangspunkt renten på denne type lån med udgangspunkt i referencerenter som eksempelvis Cibor 3, der også følger udviklingen i ECB’s rente tæt.
Dermed kan en ny europæisk rentebølge hurtigt kunne mærkes i danske boligejeres privatøkonomi.
Men økonomerne er knap så pessimistiske
Der er dog langt fra enighed om, at rentechokket bliver så voldsomt, som markedet lige nu frygter.
Søren Kristensen vurderer eksempelvis, at investorerne ser for sort på udviklingen.
“På den længere bane regner vi bestemt ikke med, renterne sættes op i det omfang, investorerne forventer det,” siger cheføkonomen i AL Sydbank.
Også chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm ser mere positivt på situationen.
I Nykredit vurderer man, at ECB kan nøjes med én enkelt renteforhøjelse på 0,25 procentpoint i december.
Derefter ventes renten ifølge vurderingen at blive holdt i ro.
Én ting kan ændre hele spillet
Der er dog én afgørende brik i det økonomiske puslespil.
Hvis USA og Iran finder frem til en form for fredsaftale, kan situationen på energimarkederne ændre sig markant.
Det skyldes blandt andet Hormuzstrædet, som er en central passage for verdens oliehandel.
Hvis olien igen kan flyde mere frit gennem strædet, kan det lægge låg på noget af det pres, der lige nu driver energipriserne op.
Dermed kan udviklingen i Mellemøsten vise sig at blive afgørende for, hvor hårdt danske boligejere bliver ramt.
For lige nu står spørgsmålet tilbage:
Kommer rentehammeren for alvor frem – eller lykkes det ECB at bremse inflationsspøgelset, før det bliver endnu dyrere at være boligejer?
