En særdeles opsigtsvækkende brand finder sted søndag aften i et boligområde. Både politi og beredskab arbejder i området.
“Der er meterhøje flammer og en af politiets hundevogne er kommet herud.”
“De søger dog ikke med hundene – det ligner, at de er til stede for at sikre brandvæsnet.”
Sådan lyder det søndag aften kort efter klokken 20 fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede i området, hvor en voldsom brand hærger.
Billede- og videomateriale fra området viser, at det er meget store flammer, der lige nu er at se på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er på Inger Christensens Gade i Brabrand, at branden har fundet sted.
Ifølge vores udsendte har der fundet flere brande sted i den vestlige del af Aarhus siden i går aftes.
Dengang var det affaldscontainere, der stod i brand.
Det samme er tilfældet søndag aften.
Vores udsendte fortæller, at det helt konkret er en plastikcontainer, der er tale om.
Presse-fotos.dk arbejder på at indhente en kommentar fra Østjyllands Politi.
Til Ekstra Bladet fortæller Lars Stilling, der er vagtchef ved Østjyllands Brandvæsen, at man endnu ikke ved, hvordan branden er startet.
Den var dog forholdsvis nem for brandfolkene at slukke, lyder det.
Vi følger dog sagen og opdaterer, når noget nyt kommer frem.




