Mange mennesker over hele verden elsker en tur i Ikea. Der er dog en særlig vigtig ting at være opmærksom på, advarer kæden nu.
Når man nævner Ikea, kan de fleste forestille sig den enorme kædes snørklede gange, hvor alskens varer ligger klar til at ryge i vognen.
Om man mangler hylder, kopper eller bare savner en omgang kødboller, så er den svenske gigant stedet, man skal besøge.
Som en del af kædens sortiment er der dog også en vare, der nu advares om fra møbelgigantens side.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ikea kommer nu med en advarsel til kunder mod at bruge varen på en helt særlig måde. Flere har nemlig fuldstændig misforstået, hvad produktet i virkeligheden kan holde til.
Det skriver flere medier, herunder B.T., det norske medie DinSide og det svenske medie Expressen.
Ifølge medierne er der tale om plastikbakkerne, der bliver kaldt ‘Tillgång’.
Produktet, der også sælges ved danske Ikea-forhandlere, er smeltet i forbindelse med nogle kunders brug – det skyldes, at kunderne havde sat bakken i ovnen.
‘Vi fik en flydende masse i ovnen og måtte smide ovnristen ud,’ lyder en anmeldelse af produktet, skriver Expressen.
Nu fremgår der da også en konkret advarsel af den Ikeas britiske hjemmeside.
‘Bemærk venligst: en serveringsbakke af plast (ikke en stegebakke) og derfor ikke egnet for høje temperaturer,’ skrives det.
DinSide har været i kontakt med Alexandra Marie Engvold Backström, der er presseansvarlig hos Ikea Norge.
Ifølge hende fremgår det tydeligt af hjemmesiden i Norge, at bakken er lavet af plastik.
‘På den norske produktside oplyser vi tydeligt, at brættet er lavet af plast, og at brug af produktet på anden måde end anbefalet – herunder udsættelse for varme – kan beskadige brættet. Vores indtryk er, at dette er tilstrækkelig information til at afholde kunder i Norge fra at sætte brættet i ovnen,’ lyder det.