En redningshelikopter leder søndag morgen efter en forsvunden person. Politiet har bekræftet hændelsen overfor Presse-fotos.dk.
En uhyggelig eftersøgning foregår lige nu søndag morgen.
Presse-fotos.dk modtog en video af en helikopter, der søger over vandet, og nu har politiet bekræftet, at de leder efter en person.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


“Meldingen lyder på mulig personredning. Vi ved ret beset ikke, om personen er i vandet.”
Sådan lyder det fra vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm til Presse-fotos.dk søndag morgen.
Redningshelikopteren søger lige nu over vandet omkring Stubbekøbing, og politiet fortæller også, at at en efterladt bil står nede langs vandkanten.
“Forskellige ting der peger på, at man er i vandet. Det er det, vi er ved at afsøge lige nu”, fortæller vagtchefen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik meldingen klokken 06:12 søndag morgen, og eftersøgningen er fortsat i fuld gang.
Se videoen i toppen af artiklen eller flere billeder her.
Opdateres…



