Nu deler TV-kendis sine tanker om børn. Desværre er det ikke helt lovligt.
Fredag aften var flere danske kendisser samlet til velgørenhedscatwalk.
Her fik pressen mulighed for at møde de fremmødte.
Men særligt én TV-kendis skilte sig ud fra mængden med en opsigtsvækkende udmelding om sine tanker om at få børn og de konsekvenser, som den nuværende lovgivning har for ham.
Det er nemlig ikke helt så enkelt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Fredagens catwalkshow skulle samle ind til projektet Legeheltene. De hjælper og støtter udsatte børn og unge, der er indlagt på landets hospitaler.
Og børn var også på hjernen hos den 38-årige tidligere radiovært, som gik catwalk og efterfølgende talte med Se og Hør.
“Vi vil rigtig gerne have børn,” fortalte Kasper Kirkegaard og fortsatte:
“Men det er jo en stor ting. Hvis vi nu bare kunne blive gravide, som alle heteroseksuelle nu kan, så havde vi været forældre for lang tid siden.”
Men det er ikke så nemt at få børn for det homoseksuelle par. På mange områder kan det være svært, særligt lovgivningsmæssigt.
“Det er jo noget, man skal tage en beslutning om, og den måde, vi i hvert fald vil gøre det på, er en omkostningsfuld måde at gøre det,” fortæller den tidligere Korpset-deltager.
Kasper Kirkegaard kommer ikke nærmere ind på, hvilken måde parret gerne vil have børn på, men fortsætter:
“Og det er jo heller ikke helt, sådan som jeg forstår det, lovligt endnu, på den måde, som man kunne ønske sig, så der er noget vej endnu.”
Selv om vejen frem mod målet kan synes både lang og krævende, er der én ting, Kasper Kirkegaard ved med sikkerhed.
“Jeg har det også sådan, at jeg bliver jo heller ikke yngre, så jeg ville gerne. Så det må gerne snart være snart,” lyder det fra Kasper Kirkegaard.
Kasper Kirkegaard danner par med Michael Valentin.
