En person er fredag aften blevet ført væk af politiet, efter et uheld på en motorvejsbro.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er to biler kollideret på stedet.
Der var tilsyneladende ikke tale om et sammenstød, der har resulteret i personskade, men en person er blevet ført væk i håndjern fredag aften.
Det beretter vores udsendte, ligesom billeder fra Ishøj Stationsvej viser en mand med hænderne i håndjern, der bliver ført ind i politiets patruljevogn.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Videre ses det, at et beredskabskøretøj også er at finde på stedet.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er endnu ikke meldt ud fra officielt hold.
Presse-fotos.dk forsøger at indhente en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.
Vi opdaterer artiklen, når nyt kommer frem.






