En enorm og vigtig advarsel bliver nu udsendt fra Tryg. Forsikringsselskabet har vigtige oplysninger, der kan være altafgørende for om det går galt for dig som kunde.
Man skal mere end nogensinde før være særdeles opmærksom, når man er til stede i den digitale verden.
Et klik kan have alvorlige og særdeles dyre konsekvenser for ganske almindelige danskere, der bliver udset som ofre.
I den forbindelse udsender Tryg Forsikring nu en advarsel, der er ganske vigtig og kan have stor betydning for, om du falder i fælden eller ej.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Refusion eller medlemsbonus
Forsikringsselskabet melder nu selv ud om de e-mails, der forsøger at snyde ganske uskyldige kunder.
‘Vi har godt nyt til dig! Der er blevet godkendt en ny refusion til dig hos Tryg,’ indledes en af de svindelmails, der er delt i advarslen via ‘Mit digitale selvforsvar‘.
I advarslen beskrives det, at man er blevet gjort opmærksom på mailsene, der er i omløb.
Afsenderen udgiver sig for at være Tryg Forsikring, hvilket dog ikke er sandheden.
Foruden at omhandle en falsk refusion, modtageren har til gode, lokkes der også med en medlemsbonus.
Hagen er dog, at en bekræftelse eller verificering er nødvendig – og det er her, det kan gå helt galt.
Man skal derfor afholde sig fra at reagere på mailen, lyder det fra Tryg Forsikring.
‘Har du modtaget en sådan e-mail, skal vi bede dig om at slette eller ignorere e-mailen. Du skal under ingen omstændigheder klikke på nogen links eller indtaste kort- eller kontooplysninger,’ fremgår det er advarslen.
Videre bliver det endnu en gang slået fast, at der er tale om svindlere, der misbruger Trygs brand i forsøget på at begå økonomisk kriminalitet.
