Et passagerfly med 174 personer ombord blev ramt af kaos, da en pilot angiveligt gik til angreb med en kniv i cockpittet. Nu peger israelske sikkerhedskilder på, at planen kan have været et terrorangreb inspireret i stil med 9/11.
Et fly fra Dubai udsendte onsdag morgen en kapringsalarm.
Voldsomme scener udspillede sig ombord på flyet, hvor en pilot gik amok med en kniv i cockpittet.
Det israelske forsvar sendte efterfølgende jagerfly på vingerne, da flyet var på vej mod Israel.
Nu går der historier om, at der var grumme terrorplaner med kapringen.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


Det var i et forsøg på at begå terror, da en pilot onsdag morgen trak en kniv og gik til angreb i cockpittet på et passagerfly med 174 mennesker ombord på vej til Tel Aviv.
Det er mistanken, som nu fylder ifølge flere medier med kilder i de israelske myndigheder onsdag eftermiddag, skriver B.T.
Piloten, der gik amok, arbejdede for selskabet Flydubai.
Billeder og videoer fra flyet viser, hvordan blodet flød, da han gik til angreb med en lommekniv på sin kollega.
Først da andre besætningsmedlemmer og nogle passagerer fik overmandet gerningsmanden, lykkedes det at afværge situationen.
Israelske passagerer har efterfølgende beskrevet scenerne i flyet som præget af kaos og panik.
Mens blod fra cockpittet var synligt, efter piloten var blevet stukket ned, er det blevet berettet, hvordan nogle passagerer angiveligt hjalp besætningen med at overmande en angriber.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
First images from @flydubai flight: one of the passengers with blood on his shirt https://t.co/XDLzuz0DbE
— Amichai Stein (@AmichaiStein1) September 30, 2026
11. september-angreb
Imens dette stod på, var der selvsagt ikke nogen piloter til at styre flyet. På bare ét minut havde Boeing-flyet, der var fyldt med passagerer, derfor styrtdykket fra 10.300 meter til bare 5.200 meter.
Ifølge israelske sikkerhedskilder var det tilsyneladende hensigten at kapre flyet for at udføre et terrorangreb.
“Den ene pilot stak den anden ned og forsøgte at udføre et angreb som den 11. september, enten for at kapre flyet eller for at få det til at styrte ned,” fortalte en højtstående embedsmand til den israelske tv-station Channel 12 ifølge tyske Bild.
Ifølge mediet har også den israelske sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir udtrykt, at piloten med kniven havde til hensigt at styrte flyet ned.
Ifølge israelske medier var piloten indisk statsborger, mens co-piloten med kniven var fra Oman. De havde angiveligt været ansat hos Flydubai i mindre end et år.
Flyet var et Boeing 737 MAX. Flere medier har beskrevet, hvordan piloten fra Indien sammen med et par civilklædte piloter, som egentlig var med flyet som passagerer, var i stand til at foretage nødlandingen.
Nødlandingen blev foretaget på landingsbanen ved Tabuk Lufthavn i Saudi-Arabien.
Efte nødlandingen er begge piloter blevet bragt til hospitalet.
I en pressemeddelelse fra Israels regering kan man læse at der ikke er nogle passagerer der er kommet til skade.
Det afventes nu at myndigheder får mulighed for at afhøre piloterne for at skabe et helt klart og tydeligt billede af hvad der er sket.

