Minister kigger klimaplanerne i smømmene: Klimakamp er frihedskamp

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Årets kasseeftersyn på klimaområdet indeholder en ny analyse af usikkerheder af de væsentligste bidrag til Danmarks reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030 og 2035.

Nu er klima-, energi- og forsyningsministeriet klar med det årlige kasseeftersyn på klimafronten. Det såkaldte klimaprogram.

Og her har man i år særligt fokus på en særlig ting. Nemlig om usikkerhederne omkring fremtidige reduktioner, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Klimaprogram 2026 dykker altså ned i graden og typen af usikkerheder i forhold til de skønne reduktioner.

Og det sker sektor for sektor.

Denne analyse skal så give et bedre grundlag for at identificere, hvor der vurderes at være størst behov for at følge udviklingen tæt.

Dette års klimaprogram er også det første, hvor regeringen ser frem mod et klimamål i 2035.

Her er det regeringens mål at hævet ambitionerne til mindst 85 pct. reduktion i 2035 i forhold til 1990.

Derudover skal klimaneutraliteten fremrykkes fra 2050 til 2045, og i 2050 skal Danmark optage flere drivhusgasser, end vi udleder.

”Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål. Vi kan ane vejen til 2030, men med en margen på 0,4 millioner ton CO2, så skal der altså ikke mange forsinkelser til, før den margen er væk. Derfor skal vi følge implementeringen langt tættere og kunne handle, før tiden løber fra os. Og så er der landbruget, for lige nu står landbruget ikke til at nå sit klimamål, og det er ikke godt nok. Landbrugsmålet skal nås. Det står ikke til diskussion. Samtidig skal vi allerede nu se videre mod 2035 og et klimaneutralt Danmark. Klimakamp er frihedskamp, og vi skal ikke blive den generation, der vidste det hele, men gjorde for lidt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa. 

Udover at kortlægge de største implementeringsrisici har regeringen en plan, der bidrager til at sikre, at de nødvendige beslutninger træffes i tide, skriver ministeriet i en pressemeddelelse og fortsætter:

I Klimastatus og -fremskrivning 2026, som nu er udgivet i endelig udgave, skønnes det, at 2030-målet opfyldes med en margen på 0,4 millioner ton CO2e. Det er et fald på 1,1 millioner ton CO2e fra Klimastatus og -fremskrivning 2025.

Annonce
Annonce
Annonce