Det er gyselige meldinger der kommer fra en voldsom onsdag morgen i flytrafikken.
Et fly fra Flydubai udsendte onsdag morgen en kapringsalarm.
Det israelske forsvar sendte efterfølgende fly på vingerne, og senere viste det sig, at det skyldtes et skænderi mellem de to piloter.
Men det skulle vise sig at være meget mere end et skænderi.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De første passagerer rapporterer nemlig om, at den ene pilot forsøgte at få flyet til at styrte.
Det blev dog stoppet af den anden pilot.
Det skriver Times of Israel, der understreger, at de her informationer stadig ikke er bekræftet fra officiel hånd.
Billeder postet af journalist fra Jerusalem Post viser et billede af en passager, der er smurt ind i blod inde i selve cockpittet.
Det kan du se herunder.
(Artikel fortsætter med flere uhyggelige detaljer under opslaget)
First images from @flydubai flight: one of the passengers with blood on his shirt https://t.co/zfJ4UsDeaO pic.twitter.com/XDLzuz0DbE
— Amichai Stein (@AmichaiStein1) September 30, 2026
Det er stadig sparsomt med oplysninger om, hvad der er foregået på flydubai FDB17073 med 180 passagerer ombord.
Flyet var på vej fra Dubai til den israelske by Tel Aviv.
Flyet udsendte i første omgang en såkaldt “Squawk” kode, der er et generelt internationalt nødsignal. Det skete samtidig med, at flyet foretog en uvending over Jordan.
Kort efter udsendte Boeing 737 MAX flyet en 7500 kode, der betyder igangværende kapring eller ulovlig indblanding.
Data fra offentligt tilgængelige kilder viser, at flyet to timer og femten minutter inde i flyvningen pludselig dykkede stejlt og faldt fra cirka 10 kilometers højde til omkring 5 kilometers højde på under et minut, samtidig med at hastigheden steg fra 411 knob til næsten 600 knob.
Flyet stabiliserede sig en smule i nogle få sekunder og nåede op i cirka 6500 meters højde, før det igen faldt drastisk, denne gang til under 4.200 meter.
I den efterfølgende time kunne flyet ikke opretholde en stabil højde, selvom det holdt sig omkring 4500 meters højde, hvilket tyder på, at det blev styret manuelt frem for af autopiloten.
Israelske myndigheder kunne ikke opnå kontakt med flyet under hændelsen. Israelske jagerfly blev sendt på vingerne for at opsnappe flyet på grund af frygt for en kapring.
I Israel drøftede premierminister Benjamin Netanyahu og højtstående militærfolk situationen.
Kort efter blev der dog skabt kontakt med flyet, og det landede i Tabuk Lufthavn i Saudi Arabien.
Israelske embedsmænd oplyser, at nødsignalerne blev udsendt, efter at der tilsyneladende var opstået slagsmål mellem piloterne i cockpittet, selvom de præcise detaljer om hændelsen endnu ikke er blevet bekræftet af flyselskabet.
Israelske passagerer har beskrevet scener præget af kaos og panik, mens flyet dykkede, herunder blod i cockpittet og en pilot, der blev stukket ned, og har fortalt, hvordan nogle passagerer angiveligt hjalp besætningen med at overmande en angriber.
Det Dubai baserede flyselskab flydubai har bekræftet, at der har været en “hændelse”, og oplyser, at alle passagerer landede “i god behold” i Tabuk Lufthavn i Saudi Arabien.
Selskabet meddeler, at “alle passagerer er i sikkerhed og er gjort rede for”. “Vores passagerers og besætnings sikkerhed og trivsel er fortsat vores højeste prioritet,” lyder det. “Yderligere opdateringer vil blive udsendt, så snart der foreligger flere bekræftede oplysninger.”
