Den nye aftale mellem USA, Danmark og Grønland minder på flere punkter om aftalen fra 1951. Men én afgørende forskel kan få stor betydning.
Den nye sikkerhedsaftale om Grønland har allerede vakt opsigt. Selvom Danmark, Grønland og USA står sammen om aftalen, minder den på flere punkter om den forsvarsaftale, der blev indgået mellem Danmark og USA i 1951.
Ifølge forsker Iselin Németh Winther kan der dog være mere på spil, end det umiddelbart ser ud til. Hun peger blandt andet på, at Donald Trump kan have en særlig interesse i aftalen.
Iselin Németh Winther forsker i geo- og sikkerhedspolitik i Arktis ved Fridtjof Nansen Instituttet.
Til Nettavisen fortæller hun, at den amerikanske præsident blandt andet kan bruge aftalen til at vise, at han tager ansvar for sikkerheden i både USA og Arktis.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Trump kan vise, at han tager ansvar for både amerikansk og arktisk sikkerhed. Grønland har selvfølgelig noget at sige om amerikansk sikkerhed, men der er andre områder, der har større værdi,’ siger hun til mediet.
Hun peger samtidig på, at Trump kan bruge aftalen til at markere, hvem der har det sidste ord, og fremstille den som en udenrigspolitisk sejr.
Der er dog en vigtig forskel på den gamle og den nye aftale. Forsvarsaftalen fra 1951 gjaldt, så længe NATO er i kraft. Den nye aftale har ingen udløbsdato.
‘På denne måde kan den overleve NATO. Det flytter fokus fra NATO til en trilateral aftale. Det er i tråd med Trumps skepsis over for multilaterale aftaler,’ fortæller Németh Winther.
Aftalen betyder også, at USA får en øget tilstedeværelse i Grønland. Samtidig bekræfter den dansk suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.
Aftalen blev underskrevet tirsdag af statsminister Mette Frederiksen, Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og USA’s præsident Donald Trump.
Det skete i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling.
