Dansk Industri ser store muligheder i Afrika, hvor høj vækst kan åbne nye markeder for danske virksomheder.
Fire af fem nye støttepuljer til erhvervslivet er mandag blevet lanceret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samarbejde med Dansk Industri (DI).
De skal gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i udviklingslande.
Regeringen afsætter i alt 850 millioner kroner til puljerne over de kommende fire år, hvor en af dem bliver lånebaseret, mens de resterende bliver en blanding af tilskud og selvfinansiering.
– Lande, man tidligere så på som fattige og forarmede, er nu inde i en markant økonomisk og demografisk udvikling, og det giver nye muligheder for danske virksomheder.
– Men der er også tale om markeder, hvor risikoen er større, og derfor lancerer vi fire nye erhvervsinstrumenter, der skal gøre det lettere at omsætte en god idé til en konkret investering, udtaler Lars Løkke i en pressemeddelelse.
Lars Sandahl, administrerende direktør hos DI, fortæller, at det kan være svært at sige, hvilke lande der bliver de største modtagere af investeringerne. Men han fremhæver Afrika som et sted med opadgående kurve.
– Man kan konstatere, at 12 ud af 20 af de lande med de højeste vækstrater i verden er afrikanske. Og kigger man på det afrikanske kontinent, er det i rivende udvikling. Men det har også brug for udviklingshjælp, siger han.
Han fortæller, at tilbagemeldingen fra de afrikanske lande til DI har været, “we don’t want aid, we want trade” – altså vi vil have handel og ikke bare bistand.
– Igennem de seneste 30 år har opmærksomheden og indsatserne i Afrika ikke været effektive nok. Men jeg er sikker på, at de nye støttepuljer vil føre til investeringer, som ellers ikke ville være blevet til i det omfang, vi ønsker, siger Sandahl.
Ifølge Sandahl er en af barriererne, at de traditionelle banker ikke er villige til at løbe den samme risiko på de nye markeder.
– Derfor er det vigtigt, at der er finansieringsmuligheder, som er villige til at sætte investeringerne i gang, siger han.
Selv om ordningen gælder for alle brancher og typer af projekter, er der ifølge DI-direktøren nogle områder, der er særligt høj efterspørgsel efter i udviklingslandene.
– Specielt når det gælder fødevareforarbejdning, kølekæder for fødevarer og generelt logistik, er efterspørgslen stor. Også projekter, der skal sikre rent vand, er i høj kurs, og derfor vil det være oplagt for den type virksomheder at benytte ordningen, siger han.
Sandahl fremhæver derudover, at han på sine besøg til blandt andet Kenya og Rwanda har set en stor udvikling i de digitale markeder, og at han derfor også forventer at se investeringer på det område.
Direktøren regner med, at mængden af import og eksport mellem Danmark og udviklingslandene vil være på helt andre niveauer om fire til fem år, end den er i dag.
– Det kommer vi til at måle og følge med i, og vi må løbende evaluere, om de her instrumenter er nok. Det kan sagtens være, at der er tal, der skal justeres, men ambitionen er den samme, siger han.
Forventningen er, at der skal udgives tal omkring udviklingen på området og ordningens effekt mindst en gang årligt.
RITZAU
