Top europæiske politikere diskuterer lige nu muligheden drab på europæere, som følge af russiske hybridangreb.
Der er netop kommet en opsigtsvækkende melding.
Nye oplysninger skaber nu stor opmærksomhed.
Noget er under udvikling, og flere holder nøje øje.
Og nu bliver der reageret på situationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Rusland kommer til at fortsætte sine hybridangreb på EU-landene. Det er forventningen i Bruxelles på baggrund af flere efterretningsrapporter.
Derfor diskutere EU-landene nu, hvordan man kan imødegå truslen.
Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et møde for EU-landenes forsvarsministre mandag i Bruxelles.
– Vi skal være overvågne, for vi ser i efterretningsrapporterne, at Rusland planlægger flere sabotage-handlinger og angreb på vores demokratier for at dele vores samfund og true os for at få os til at stoppe hjælpen til Ukraine.
– Vi skal stå op i mod truslen. Og når vi har efterretninger, så skal vi handle, før angrebene finder sted, siger Kaja Kallas.
Hun fremhæver, at det vil ske med udgangspunkt i et forslag fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om en ny “Emergency Security Protocol” (Sikkerhedsnødprotokol).
Det forslag fremsatte von der Leyen i den såkaldte state of the union tale i september. Her sagde von der Leyen om forslaget:
– Jeg mener, det er på tide, at Europa får sin egen artikel 4 eller en sikkerhedsprotokol til nødsituationer.
– Når en medlemsstat udløser den, vil alle medlemsstater træde sammen. For at koordinere en europæisk indsats. For at forhindre yderligere eskalering. Og for at afbøde konsekvenserne, sagde von der Leyen i talen.
Initiativet skal forsøge at imødegå den eskalerende bølge af russisk sabotage, cyberangreb og fysiske hybridangreb i Europa.
Senest skød personer på en russisk fregat nødblus mod en forsvarets Fennec-helikoptere i en afstand på 10-15 meter.
I Bruxelles er man tiltagende bekymret for, at Rusland vil ende med at slå europæere ihjel, hvis hybridangrebene fortsætter.
Det vil sætte det enkelte medlemsland samt EU og Nato i svær situation. For hvis man tilskriver et dødeligt angreb til Rusland, hvad er så det rigtige modsvar?
– Vi vil diskutere angrebene i EU og den bredere strategi mod hybridangreb, siger Kaja Kallas.
Hun fremhæver dog samtidig, at de europæiske lande har gjort meget for at forsøge at stoppe truslen fra Rusland.
– Det er vigtigt at forstå, at vi har gjort mere for at være modstandsdygtige. Medlemslande bruger nu 2,2 procent af deres bnp samlet set på forsvar. Så det virker som afskrækkelse, siger Kaja Kallas.
RITZAU
