Advarsel til alle pendlere på denne strækning: ALT aflyses

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Alle afgange på strækningen aflyses fra 3. til 18. oktober.

Hvis du er en af de faste pendlere på strækningen, så er det nok det sidste, du gider at læse.

Men virkeligheden er bare at alle togafgange aflyses i to uger fra starten af oktober, og det kommer til at få stor betydning for alle pendlere på strækningen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser DSB ifølge TV 2 Fyn.

For alle togafgange på Svendborgbanen er aflyst mellem 3. og 18. oktober.

Den lokale bane strækker sig mellem Odense og Svendborg og drives af DSB.

Aflysningerne skyldes sporarbejde. Der er i hele perioden indsat togbusser som erstatning på strækningen.

Det fremgår desuden af DSB Vores Tog, at der allerede nu er ændringer i køreplanen for strækningen, hvor visse tog er aflyst.

Det skyldes dog, at der er mangel på køreklare togsæt, lyder det.

Det drejer sig om tog 2615, 2619 og 2829 fra Odense til Svendborg.

Også i modsatte retning er flere tog berørt.

Det gælder tog 2614, 2618 og 2828.

Det lyder desuden, at de aflyste afgange ikke vil fremgå af Rejseplanen.

Udfordringerne er sat til at vare frem til 2. oktober, hvor visse aftenafgange erstattes af togbusser.

Herefter træder aflysningerne så rigtigt i kraft, når sporarbejdet går i gang 3. oktober.

DSB overtog 1. september driften af Svendborgbanen. Det var tidligere GoCollective, der før hed Arriva, som stod for togdriften på strækningen.

Den oprindelige kontrakt med GoCollective gjaldt til udgangen af 2028 med en option på forlængelse til udgangen af 2030.

Daværende transportminister Thomas Danielsen (V) meddelte i september 2025, at han ville lukke GoCollectives togdrift i Danmark efter en længere periode med forsinkelser og aflysninger.

Han kaldte selskabets togdrift for “under al kritik”, og hans tillid til selskabet var væk. Derfor ville han overdrage togdriften til DSB.

I juni kom det frem, at GoCollective ikke kunne betale udgifter på omkring 100 millioner kroner, der stod til at forfalde 29. juni.

Ifølge By-, Land- og Transportministeriet var der en forestående risiko for, at GoCollective ville gå konkurs, hvilket ville betyde et fuldt stop for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce