Dansk festival annoncerer kæmpe verdensstjerne

Festivalen kan nu kickstarte næste års program med en vaskeægte verdensstjerne, der står bag et af de seneste års største globale hits.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Forberedelserne til næste års danske festivalsæson er for alvor skudt i gang.

Flere af landets festivaler har allerede løftet sløret for de første navne på 2027-plakaten.

Nu kan endnu en festival påbegynde deres program.

Og det gør de med et brag, da de kan annoncere bookingen af et stort internationalt stjernenavn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Rekordslående hitmager kommer til Fyn

Det er den fynske festival Heartland, der nu kan kickstarte 2027-programmet.

Festivalen, der holder til ved Egeskov Slot, starter stærkt ud med annonceringen af en vaskeægte verdensstjerne.

Via en pressemeddelelse fra HAVE Kommunikation kan Heartland-arrangørerne nemlig løfte sløret for, at amerikanske Alex Warren er første navn på næste års plakat.

Samtidig kan festivalen nu skyde billetsalget i gang.

Warren er bedst kendt for at stå bag megahittet ‘Ordinary’, der gik nummer et verden over og slog rekorden for flest uger på førstepladsen på Billboards Pop Airplay-hitliste.

Den amerikanske sanger har desuden opnået yderligere succes med numre som ‘Carry You Home’ og ‘Before You Leave Me’.

”Jeg er stolt over, at vi i dag kan skyde billetsalget til den 10. udgave af Heartland i gang med en topaktuel verdensstjerne. Alex Warren har på rekordtid bevist, at han er en af tidens absolut største hitmagere, der kan fylde arenaer over hele verden. Så det er et kæmpe scoop for os, at vi til sommer på Heartland kan præsentere hans første festivalkoncert i Danmark og hans første danske koncert uden for København,” siger Festivaldirektør og musikansvarlig Ulrik Ørum-Petersen i pressemeddelelsen.

Heartland 2027 løber af stablen fra den 10. til den 12. juni næste år.

Annonce
Annonce
Annonce