For tusindvis af danske børn kan hverdagen i daginstitutionen se helt anderledes ud, end forældrene måske forestiller sig. En ny undersøgelse viser et massivt problem med faste pædagoger – og seks ud af ti pædagoger går ofte hjem med dårlig samvittighed.
Når forældre afleverer deres børn i vuggestuen eller børnehaven, forventer de naturligvis, at børnene bliver mødt af trygge og kendte voksne.
Men det er ikke altid tilfældet.
Og nu tager en stor andel af pædagoger bladet fra mundet og kommer med en nedtrykkende besked.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skriver B.T.
Men en ny undersøgelse blandt mere end 12.000 pædagoger og ledere i landets daginstitutioner tegner et markant anderledes billede.
På landsplan er der omkring 600 stuer, som slet ikke har en fast pædagog tilknyttet.
Og på yderligere omkring 7.000 stuer er der kun én fast pædagog, som børnene kender.
Det svarer ifølge BUPL til næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer.
Tallene får nu pædagogernes fagforening til at slå alarm.
BUPLs vilkårsundersøgelse viser, at 27 procent af pædagogerne var den eneste faste pædagog på deres stue, da undersøgelsen blev gennemført.
Blandt lederne svarer 13 procent samtidig, at de har en eller flere stuer, hvor der slet ikke er en fast pædagog.
Og ifølge BUPL er det ikke bare et spørgsmål om bemanding.
Det handler også om, hvor meget tid den enkelte pædagog reelt har sammen med børnene.
“Det er alarmerende, at så mange børn ikke har en eneste fast pædagog. Der bør være to pædagoger på hver stue for at sikre det faglige niveau og dermed også den kvalitet, som børnene har krav på,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Når én pædagog står alene som den faste fagperson på en stue, følger der ifølge BUPL samtidig en lang række andre opgaver med.
Pædagogen skal blandt andet bruge tid på at instruere ufaglærte medhjælpere og håndtere opgaver som forældresamtaler, handleplaner og sprogvurderinger.
Det betyder i sidste ende mindre tid sammen med børnene.
Men måske endnu mere opsigtsvækkende er det, hvordan situationen påvirker pædagogerne selv.
Seks ud af ti pædagoger svarer, at de altid eller ofte går hjem med dårlig samvittighed, fordi de føler, at de ikke har kunnet gøre det godt nok for børnene.
Dermed er det ikke kun et spørgsmål om antallet af voksne i institutionerne.
Det ser også ud til at påvirke de mennesker, der hver dag står med ansvaret for børnene.
Og problemet er langt fra ens i hele landet.
Kæmpe forskel fra kommune til kommune
Undersøgelsen viser store geografiske forskelle.
I Fredensborg, Halsnæs og Glostrup er det mere end halvdelen af pædagogerne, der er den eneste faste pædagog på deres stue.
I den anden ende af skalaen ligger Morsø, Sønderborg og Vesthimmerland, hvor det kun gælder omkring hver tiende pædagog eller færre.
Det betyder, at børns hverdag kan være meget forskellig alt efter, hvor i landet de går i institution.
Samtidig peger undersøgelsen på et alvorligt problem for hele fagets fremtid.
60 procent af de pædagoger, der indgår i undersøgelsen, overvejer at stoppe som pædagog.
Det kan skabe en ond cirkel.
Hvis flere pædagoger forlader faget, kan presset på de tilbageværende medarbejdere blive større, samtidig med at institutionerne får endnu sværere ved at sikre faste, velkendte voksne på stuerne.
For forældrene rejser tallene derfor et alvorligt spørgsmål:
Hvem møder egentlig deres børn, når de bliver afleveret om morgenen – og hvor mange af de voksne er faste, uddannede pædagoger?
Ifølge BUPL er svaret i alt for mange tilfælde langt fra det, man kunne ønske sig.
Og mens børnene fortsætter deres hverdag i landets institutioner, går seks ud af ti pædagoger ifølge undersøgelsen hjem med følelsen af, at de ikke har slået til.
