Optakt: Dansker er mutters alene i VM-løb

Der er flere om buddet når de kvindelige juniorer fredag skal køre om VM-guldet i Montreal. Til gengæld er der blot én dansker på startlisten.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

På tirsdagens enkeltstart mærkede hun måske ikke synderligt meget til det. Men når juniorkvindernes VM-linjeløb køres fredag, vil danske Maia Howell nok føle sig lidt alene i feltet.

Efter Ida Fiallas afbud er hun nemlig den eneste kvindelige juniorrytter i den danske VM-lejr.

Det betyder altså også, at hun modsat flere af de store favoritter i løbet ikke har en eneste holdkammerat at støtte sig op ad.

På enkeltstarten kørte hun en 26.-plads hjem. Kan juniordanmarksmesteren gøre det endnu bedre i linjeløbet trods den manglende support?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Uprøvet i det fine selskab

Maia Howell bor i England, og flere af hendes højeste placeringer er kommet i britiske nationale løb. Hun tog for eksempel en samlet fjerdeplads i løbet Witham Hall Junior Women’s 2 Day.

Mod internationale modstandere i Nations’ Cup-løb er hendes bedste resultater imidlertid en samlet 13.-plads i EPZ Omloop van Borsele og en 15.-plads i Clásica de Jaén.

Herhjemme i Danmark blev hun til gengæld national juniormester i linjeløbet tilbage i juni, mens hun tog sølv på enkeltstarten.

VM i Montreal er Howells første møder med verdensmesterskaberne, og hun har fortsat mange år med udvikling foran sig.

I denne omgang bliver det dog nok svært for hende at komme i nærheden af den eftertragtede regnbuetrøje.

Se også
Optakt: Dansk medaljevinder tilbage i aktion torsdag
Se også
Optakt: Kan dansk U23-duo chokere hjemmebanepublikummet?
Se også
Efter flotte præstationer mandag: Kan de danske U23-herrer tage en VM-medalje i linjeløbet?

Spansk talent går fra hjælper til holdkaptajn

Ikke nok med at Maia Howell er helt alene som eneste dansker i feltet, står hun også over for flere profiler med større erfaring og større resultater på cv’et.

Den helt store favorit er spanske Alejandra Neira.

Hun er spansk juniormester i både enkeltstart og linjeløb samt vinder af dette års Liege-Bastogne-Liege for kvindelige juniorer.

Sidste år spillede hun en væsentlig rolle i Paula Ostiz’ VM- og EM-sejre, hvor hun selv blev henholdsvis nummer 12 og seks.

Nu, hvor Ostiz er rykket op til U23-klassen, tyder alt på, at Neira har alle sine fire spanske holdkammeraters støtte som holdkaptajn.

Og den støtte får hun også brug for, hvis hun skal holde de øvrige favoritter fra fadet.

Det er for eksempel schweiziske Anja Grossmann, der sidste år tog sølv ved EM og bronze ved VM på landevejen, mens hun i år er blevet mountainbike-verdensmester.

Blandt de øvrige vinderbud er polske Maria Okrucińska, der vandt enkeltstarten i tirsdags, samt britiske Zoe Roche og franske Thaïs Poirier, der har to stærke hold bag sig.

Annonce
Annonce
Annonce