Et alvorligt trafikuheld tirsdag aften havde sendt både politi og ambulancer afsted. Flere personer var kommet til skade, og tre personer sad fastklemt i en bil. En person afgik ved døden på stedet.
En alvorlig situation havde udspillet sig tirsdag aften, da flere køretøjer var involveret i et voldsomt trafikuheld.
Tre køretøjer var involveret i ulykken, hvor to biler ifølge politiet var kørt frontalt sammen.
Kort efter ulykken var både politi og ambulancer rykket ud til stedet.
Billeder fra stedet talte deres eget tydelige sprog om, hvor alvorlig ulykken var.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Fire personer var kommet til skade
I alt var fem personer kommet til skade i forbindelse med ulykken.
Tre af de tilskadekomne sad fastklemt i den ene bil, og redningsmandskabet arbejdede derfor på stedet.
Vagtchef Henrik Krøjgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter tirsdag aften overfor Presse-fotos.dk, at én person blev fløjet i helikopter til Rigshospitalet i København for at få behandling.
En kun 26 årig mand afgik ved døden på stedet, mens to andre kom lettere til skade.
Presse-fotos.dks udsendte på stedet fortæller:
“Der lå to personer på jorden, da jeg ankom.”
På billederne i bunden af artiklen kan det ses, hvor den ene af de involverede biler ligger på hovedet på vejen helt krøllet sammen.
De pårørende er underettet.
Vejen er stadig spærret
Ulykken var sket på Bjerge Landevej ved krydset med Filipsdalsvej.
Som følge af ulykken var vejen spærret, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.
Trafikuheldet var sket omkring klokken 18.45 tirsdag aften, oplyser Henrik Krøjgaard til Presse-fotos.dk.
Politi er stadig til stede ved ulykkesstedet og en bilinspektør er i gang med kortlægge, hvad det præcise hændelsesforløb har været.
Vejen vil derfor været spærret mindst en time endnu, fortæller vagtchefen.
Herunder er der flere billeder fra ullykkesstedet:








