Danmark går verden rundt efter gigantisk Grønland-aftale

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark og Grønland går tirsdag aften verden rundt efter at have underskrevet en aftale med USA. Læs her, hvad medier fra hele verden skriver

Der er tirsdag aften blevet underskrevet en aftale mellem Danmark, USA og Grønland.

Aftalen ligner en konklusion på den Grønlandskrise, der har bekymret danskere og grønlændere i knap to år.

Hele verden har også fået øjnene op på underskrifterne, der nu er sat mellem de tre lande.

I det internationale medie AP beskrives aftalen som ‘En sikkerhedsaftale, der styrker USAs militære og sikkerhedsmæssige tilstedeværelse på øen i Nordatlanten.’

Det arabiske medie Al Jazeera er i gang med en liveblog fra FNs Generalforsamling i New York, hvor mediet primært fokuserer deres dækning på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tale.

I livebloggen giver Al Jazeera dog plads til historien om enden på Grønlandskrisen, hvor de poster et billede af Donald Trump og den underskrevne aftale.

‘Vi sætter kort dækningen af ​​talerne i FNs Generalforsamlingssal på pause for at bringe jer det seneste fra en ceremoni i tilknytning til hovedbegivenheden. Kort efter at have afsluttet sin tale underskrev Trump en sikkerhedsaftale om Grønland med lederne af Danmark og det semi-autonome område,’ skriver Al Jazeera om aftalen mellem Kongeriget og USA.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også
BREAKING: Her er aftalen med USA – Trump med vild melding om Danmark
Se også
USA med vild Grønlands-plan: Det her kan ændre alt

Britiske Sky News skriver også om sagen i deres liveblog, som de vinkler på, at Mette Frederiksen, ‘ignorerer de seneste vanskeligheder mellem USA og hendes nation om Grønland og siger, at USA er en ‘allieret, vi altid har kunnet stole på.’

Vores naboer i Sverige og Norge bringer også nyheder om den underskrevne aftale.

Svenske Aftonbladet vinkler på den del af aftalen, der beskriver, at USA nu vil bygge to militærbaser på Grønland.

‘Lederne af USA, Danmark og Grønland er enige, og en aftale om sikkerhed i Grønland er blevet underskrevet. Da Donald Trump indtog FN-talerstolen kort før han satte fingeren på aftalen, bekræftede han, at landet ville bygge to militærbaser på øen,’ skriver Aftonbladet.

Det norske medie NRK understreger i deres dækning, at den pågældende aftale har været længe undervejs.

‘Efter en lang periode med diplomatisk krise og amerikanske trusler om at overtage Grønland er der endelig indgået en aftale,’ skriver NRK.

Du kan læse mere om aftalen her.

Annonce
Annonce
Annonce