Kæmpe røgsky over byen: Gård står i flammer

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politi og brandvæsen er torsdag morgen massivt til stede ved en gårdbrand, hvor røgen kan ses over store dele af byen.

Politi og brandvæsen er torsdag morgen rykket massivt ud til en voldsom gårdbrand.

På billederne kan det udledes at mindst fire slukningsvogne er rykkt ud til hændelsestedet.

Røgen er så kraftig, at den kan ses over store dele af byen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Massiv udrykning af brandvæsen til den voldsomme gårdbrand.
Se også
Gigantiske flammer i Brugsen: To brandfolk hastet på hospitalet

Høje flammer fra start

Alarmen gik klokken 06.50.

Kort efter var Midt- og Vestsjællands Politi og brandvæsnet på stedet ved gården.

Ifølge politiet har der fra begyndelsen været både kraftige flammer og en omfattende røgudvikling.

“Der har været relativt høje flammer og røgudvikling fra starten af,” siger pressetalsmand Thomas Kristensen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Ilden har fået fat i en længe på gården, mens brandfolkene arbejder på at få situationen under kontrol.

Én person ramt af røg

Selv om branden ser voldsom ud, er der heldigvis ikke fare for mennesker eller dyr på gården.

En person er dog blevet udsat for røg og bliver tilset af en ambulance.

Politiet understreger samtidig, at hverken mennesker eller dyr er i fare i forbindelse med branden.

Røgen kan ses langvejs fra

Det er især den massive røgudvikling, der har gjort branden synlig for store dele af Roskilde.

Den mørke røgsky har siden de tidlige morgentimer kunnet ses på lang afstand, mens udrykningskøretøjerne har arbejdet ved gården.

Brandårsagen er endnu ikke oplyst.

Lige nu er fokus på at få de voldsomme flammer under kontrol.

Annonce
Annonce
Annonce