Kulturministeren melder ud om kommende sportsliste

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturminister Zenia Stampe kommer nu med en melding om, at hun vil forberede en sportsliste, der skal gøre det muligt for flere danskere at følge med i sportsbegivenheder på TV

Kulturminister Zenia Stampe mener, at danskerne skal have lettere ved at se de største sportsbegivenheder i TV.

Derfor er hun ved at forberede en sportsliste, hvor de mest sete tv-kanaler får en forlomme til at byde på VM i fodbold og andre store lignende sportsturneringer.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen fra kulturministeren kommer, efter at kun en mindre del af danskerne ved kvinde EM i 2025 kunne følge det danske landshold, fordi TV3 og TV3+ havde tv-rettighederne til turneringen.

Som følge af meldingen har Zenia Stampe nu sendt en bekendtgørelse med sportslisten i høring.

Det skal sikre, at så mange danskere som muligt kan følge med på tv, når danske landshold spiller, eller danske atleter deltager ved de største sportsbegivenheder.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

I kulturministerens bekendtgørelse er der ifølge Kulturministeriet lagt op til, at at de tv-kanaler, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får en forlomme foran andre tv-kanaler til at byde på rettighederne til større sportsbegivenheder.

Det betyder i den nuværende status, at kun DR og TV 2 får førsteret til at byde.

”Det skaber fællesskab og sammenhold, når vi sammen hepper på de atleter, der repræsenterer Danmark ved større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder,” siger kulturminister Zenia Stampe og tilføjer:

“Atleterne er forbilleder for de mange danskere, der er engageret i idrættens foreningsliv. Derfor skal så mange som muligt kunne følge begivenhederne på tv. Med sportslisten giver vi en forlomme til de tv-kanaler, danskerne bruger mest, så de kan byde på markedsvilkår. Som noget nyt er både kvindefodbold, Tour de France og paralympiske lege med på sportslisten.”

I den nye bekendtgørelse er der foretaget en række præciseringer i forhold til det udkast, der tidligere var sendt i offentlig høring.

Det er blandt andet blevet tydeliggjort, at reglerne på sportslisten ikke finder anvendelse, hvis de tv-stationer, der har fået en forlomme, vælger ikke at benytte sig af den.

Annonce
Annonce
Annonce