Her kan du gratis komme til debat med Clement Kjersgaard

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hele Kolding inviteres senere i september til gratis festival. En af personerne, der kan opleves er tv-vært og ordstyrer Clement Kjersgaard.

Når Kolding Tråden lørdag den 19. september inviterer hele byen til gratis festival i Nicolai Kulturcenter, er det med et klart mål.

Festivalen, der har fokus på kreativitet, frivillighed og fællesskab vil nemlig undersøge, hvad der sker, når vi skaber noget sammen.

Det betyder derfor, at kulturcenteret fra klokken 10-16 bliver fyldt med workshops, kunst, musik, samtaler, markeder og aktiviteter.

Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under biiledet)

Illustrationsfoto.

Videre oplyses det, at festivalen kommer til at markere afslutningen på det fireårige projekt kaldet ‘Hånd & Ånd’.

Siden 2022 har projektet undersøgt, hvordan både håndværk, kreativitet og frivillighed kan danne nye fællesskaber på tværs af generationer, erfaringer og foreningsliv.

Kendt tv-vært kommer

I pressemeddelelsen skriver kommunen, at et af festivalens højdepunkter bliver debatten om frivilighedens fremtid med Clement Kjersaard.

‘Hans opgave er ikke at finde de nemme svar, men at udfordre panelet og publikum og undersøge både mulighederne og faldgruberne,’ beskrives det.

I debatten skal der blandt andet tales om, hvad der sker når frivilligheden forandrer sig.

Det og andre problemstillinger kommer Clement Kjersgaard til at udforske sammen med politikere, forskere, kulturaktører, frivillige, unge og publikum.

Der kommer til at være to debatrunder, en runde fra 11-12 og en runde fra 14-15.

Kolding Tråden lancerer bog

På festivalen lanceres også borgen ‘Kolding Tråden – fra kreativitet til fællesskab’.

Bogen udspringer af projektet ‘Hånd & Ånd’.

Bogen fortæller om både mennesker, initiativer og fællesskaber, der får kreativiteten til at blomstre i Kolding.

Det bliver ligeledes muligt at se et foredrag om craft-psykologi, der omhandler det at forbinde håndværk og psykologi.

Helt konkret vil foredraget omhandle, hvorfor det at skabe noget med hænderne kan have betydning for trivsel, mening og følelsen af at høre til.

Annonce
Annonce
Annonce