Besættere har i længere tid overtaget et område i Aarhus. Onsdag gav politiet dem til klokken 08 torsdag morgen, inden de skulle være ude, men det er altså ikke sket.
I ugevis har besættere sat sig på et område, der retmæssigt tilhører kommunen og DSB.
I simple boligere har personerne tilhørende den anarkistiske gruppe ‘Abrinken’ taget ophold i det tidligere kolonihaveområde Åbrinken i Aarhus.
Men det er ikke gået ubemærket hen.
Ifølge et brev fra Aarhus Kommune, som Presse-fotos.dk har set, blev besættergruppen bedt om at forlade stedet senest onsdag den 9. september klokken 08.00.
‘Hvis området ikke er forladt inden fristens udløb, vil Aarhus Kommune anmode Østjyllands Politi om bistand til at få området ryddet,’ fremgik det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Brevet fik dog ikke gruppen til at rykke tiltpælene op og forsvinde.
Derfor fik de onsdag igen en ny information om, hvornår de skulle være væk.
Igen var fristen klokken 08.00 om morgenen, men denne gang den 10. september.
Da den frist også var udløbet var ‘Abrinken’ dog stadig at finde i området.
Gruppen afholder i skrivende stund en demonstration, der startede klokken 10.
Hvad der skal ske nu er uvidst, men vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

