En stor brand er lige nu i gang i et boligkompleks. Billeder viser en sort røgsky stå op fra området, hvor brandvæsnet lige nu er talstærkt til stede.
Et boligkompleks står lige nu i flammer.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dk’s udsendte, som beretter om, at brandvæsnet er talstærkt til stede ved branden.

Det drejer sig om en større brand på Chr. Hansensvej i Vejle.
Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller om en sort røgsky, der kan ses langt fra stedet, og røgen ligger også tungt i området.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er både ambulance, brandvæsen og politi talstærkt på stedet.
Alle beboere skulle være ude af bygningen.
Vagtchef ved ved Sydøstjyllands Politi Jacob Andersen fortæller til tvSyd, at der ikke er nogen meldinger om tilskadekomne.
“Nu skal brandvæsen og politi have ro til at arbejde på stedet. Hvis man møder en afspærring på stedet, så respekter den” siger han til tvSyd.
Vejle Amts Folkeblad skriver, at der stod flammer op gennem taget, men beredskabet fik relativt hurtigt inddæmmet flammerne.
Opdateres…



