Udlejet FCK-talent bomber i Norge: Nu er han solgt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

FC Københavns udlejede angriber har på sit lejeophold imponeret så meget, at han nu har fået gjort det permanent i den norske klub.

FC København har de seneste sæsoner haft hård konkurrence på det forreste pladser.

Både klubmanden Andreas Cornelius og det tidligere Dortmund-talent Youssouffa Moukoko stod til at kæmpe om pladsen, mens unge Viktor Dadason overraskende også bød sig til i angriber-kapløbet.

Det betød, at et andet talent skulle se langt efter spilletid og derfor måtte en tur på leje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Amin Chiakha (til venstre).

Først gik turen til Vejle, hvor unge Amin Chiaka ikke helt fik brudt igennem. Alligevel sikrede han sig i januar endnu et lejeophold, da den norske klub Rosenborg BK hentede ham på en lejeaftale.

Og efter en imponerende sommer har Rosenborg nu valgt at købe den unge angriber.

10 mål i 18 kampe er det blevet til i den indeværende sæson i Eliteserien, der er Norges bedste række, og det er nok til at indløse en høj købsoption på den dansk-algeriske angriber.

FC København får såvel ifølge Tipsbladet omkring 37,5 millioner kroner for den 20-årige bomber.

Og ifølge Amin Chiakha selv, så har kapitlet i Rosenborg været noget, som han ikke har kunnet sige nej til.

“Jeg har det virkelig godt i Trondheim og på Lerkendal Stadion, hvor fansene har taget godt imod mig, så jeg må bare gribe denne spændende mulighed og tage næste skridt med Rosenborg,” siger han til FCK’s hjemmeside.

Angriberen lægger dog ikke skjul på, at det indledningsvist var ambitionen at komme tilbage til klubben og score i Parken, men sådan er det altså ikke endt.

“Tiden er kommet til næste kapitel i min karriere, og jeg sender mange tanker til alle på Peter Bangs Vej (FCK’s træningsanlæg, red.), hvor jeg har fået min fodbolduddannelse. Jeg tager meget med mig fra Frederiksberg. Ikke kun fodbolden, men også venner for livet, mange gode minder og en stor kærlighed til klubben.”

Amin Chiakha startede i FCK Talent som 12-årig og fik spået sig en stor fremtid, da han blandt andet blev topscorer i UEFA Youth League i 2023/24-sæsonen.

Han nåede at spille 27 kampe for FCK, hvor det blev syv mål.

I Rosenborg BK bliver han stationeret med en lang kontrakt frem til 2030. Den 37,5 millioner kroner i transfersum gør ham desuden til det dyreste indkøb i den norske klubs historie.

Se også
Viborg laver historisk salg af midtbaneprofil

Annonce
Annonce
Annonce