Tobias Rahim koncert: Kæmpe Kokain-fest

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Tobias Rahim leverede et brag af en koncert, og publikum sugede det hele op

Der var for alvor fart over feltet til Tobias Rahims seneste koncert.

Aftenen var lagt op til fest og farver, da sangeren gæstede Skovdalen i Aalborg til Skovrock.

Men det var langt fra kun fadøl, der blev indtaget under koncerten.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Festen til Tobias Rahims koncert tog formentligt overhånd, fremgår det af Nordjyllands Politis døgnrapport, skriver TV 2 Nord.

I hvert fald blev flere personer sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med Skovrock.

En person blev blandt andet fundet i besiddelse af en salgspose med hvidt pulver, som personen erkendte var kokain. Stoffet blev kontrolvejet til 0,70 gram.

Derudover spottede politiet en anden mand med mistænkelig adfærd.

Manden kom fra toiletområdet uden at have vasket hænder eller benyttet pissoiret. Under en samtale med politiet kunne de se hvidt pulver omkring hans næse.

Derefter opdagede de også, at han havde kastet en pose fra sig, som blev fundet og testet positiv for kokain svarende til 0,10 gram.

En tredje person blev taget på fersk gerning, da han var på vej til at indtage hvidt pulver, da en civilpatrulje henvendte sig.

Personen blev fundet i besiddelse af 0,19 gram kokain og sigtet.

Derudover blev en fjerde person fundet i besiddelse af en salgspose med 0,35 gram kokain.

Annonce
Annonce
Annonce