DF’er får massiv kritik: Vil sætte en stopper for regnbueflag

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Nick Zimmermann er kommet i modvind, efter at han i et opslag fortæller, at han vil have stoppet flagning med regnbueflag og ISIS-flag. Selv afviser han at have sidestillet det.

Copenhagen Pride løber i denne uge af stablen, og i den forbindelse er der på nye festglade mennesker i gaden.

Pride bliver hvert år holdt for at hylde LGBT+ og menneskerettigheder. Ugen får massevis af regnbueflag ud i gadebilledet.

Men det skal der sættes en stopper for, mener Dansk Folkepartis folketingsmedlem Nick Zimmermann, i et opslag, der har udløst massiv kritik.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tusindvis af mennesker går hvert år på gaden for at fejre og støtte rettighederne for LGBT+-personer. (Arkivfoto)

‘I Danmark flager vi ikke med EU-flaget, Pride-flaget eller ISIS-flaget. Vi flager med Dannebrog!’ skriver han i et Facebook-opslag.

I sig selv får politikeren i kommentarfeltet kritik for at mene, at regnbueflaget, der repræsentere LGBT+-rettighederne, ikke burde flages med.

Men hos Ligestillingsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), er det især det, at Zimmermann sætter regnbueflaget i selvskab med ISIS-flag, der udløser stor kritik.

“At lave en parellel mellem terrororganisationen ISIS, der gerne vil henrette homoseksuelle i Islams navn, og homoseksuelle er helt vanvittigt,” siger hun til DR.

Hun anklager desuden Zimmermann for at puste til den ild, der er i tiden lige nu, hvor homoseksuelle bliver udsat for mere og mere had. Hun kalder det “langt over stregen”.

Dertil sætter hun mildest talt spørgsmålstegn ved timingen, når mange snart skal fejre Pride.

“Det er i sig selv en bizar ting at skrive, men især også på en sommer, hvor vi har set islamisk terror på homoseksuelle i Berlin. Og så midt i Pride-ugen i København,” siger hun til mediet.

Men Nick Zimmermann afviser, at hun skulle have sidestillet eller sammenlignet regnbueflaget med ISIS-flaget.

Han fortæller til DR, at opslaget handler om, at danskerne har et flag at samles om, og det burde være Danebrog og ikke flag, der ifølge ham “splitter”, som han mener, at regnbueflaget og ISIS-flaget gør.

Han understreger, at han selv har både familie og venner, der er homoseksuelle og håber, at dem, der deltager i Pride, får en god og tryg fest.

Se også
Minister melder ud om problemulve

Annonce
Annonce
Annonce