Skrottet af populært DR-program: Kommer nu med stor afsløring

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Parret er blevet klippet ud efter programmet blev optaget, og det har fået dem til at kritisere DR.

Danskerne følger hvert år flittigt med i otte menneskers nye tilværelse i ægteskab, når det elskede program Gift ved første blik løber over skærmen.

Men nu befinder programmet sig i noget af et stormvejr, efter at produktionen har valgt at klippe et af de fire ægtepar ud.

Parret, som er blevet klippet ud, har efterfølgende været kritiske, og nu kommer de med en stor afsløring.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det udklippede par , Allan Beier og Katrine Asthing, er ikke forblevet gift.

Det skriver Allan Beier i en sms til Ekstra Bladet torsdag.

I flere interviews onsdag omtalte Allan Beier ellers Katrine Asthing som sin hustru og sin kone.

– Katrine og jeg er hverken gift eller kærester. Men vi står sammen i denne her kamp, som det gode par vi engang var, skriver Allan Beier torsdag til avisen.

Ifølge parret er de blevet efterladt uden en entydig forklaring på, hvorfor de ikke kommer til at være med, når den 12. sæson af datingeksperimentet ruller over skærmen fra 3. september, og de føler sig dårligt behandlet.

Ifølge Katrine Asthing blev hun midt i juni ringet op af programmets produktionsselskab, som fortalte, at DR havde modtaget en anonym mail med påstande om Allan Beier.

Hun blev derefter spurgt, om hun havde oplevet psykisk eller fysisk vold i relationen til Beier.

Beier havde kort forinden været til en samtale hos DR, hvor de samme beskyldninger blev fremlagt.

Efter 14 dage i “total uvished” blev parret hver for sig kaldt til møde med DR, produktionsselskabet Snowman og en advokat.

Her fik de at vide, at DR havde besluttet, at de skulle klippes ud af programmet på baggrund af påstandene mod Allan Beier.

Konceptet i “Gift ved første blik” er, at ti singler siger ja til at blive smedet sammen med en komplet fremmed, i håbet om at det viser sig at være den eneste ene.

Når eksperimentet er slut, skal parrene beslutte, om de vil forblive gift eller ej.

I sæsonernes løb er der flere par, der har afbrudt eksperimentet.

Selv om det er blevet til kærlighed og siden familieforøgelse for nogle af parrene i de foregående sæsoner, er skilsmissestatistikken tårnhøj.

RITZAU

Se også
Medie: Tv-kendis klippet ud af populært DR-program

Annonce
Annonce
Annonce