DR trækker par fra program efter anklager om psykisk og fysisk vold mod kvinder
Kun få uger efter, at optagelserne til programmet sluttede i juni, og de havde sagt ja til at forblive gift, begyndte den fortælling, de havde bygget op, at krakelere.
Om en lille måneds tid udkommer DR’s populære program Gift ved første blik. Men DR nåede lige at flå et nygift par ud af programmet, inden premieren.
Det skete, efter at DR kom i besiddelse af “nye oplysninger”, som førte til beslutningen om at fjerne parret. I den forbindelse sagde DR, at der ikke var tale om noget ulovligt.
Nu kommer parret med deres historie.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Nu retter parret en skarp kritik af DRs håndtering samt den position, deltagerne er blevet stillet i, til BT.dk.
I følge parrets interview med BT.dk var det annonyme mails der blev sendt til produktionen bag TV programmet der endte med at gøre udfaldet.
Her kommer der anklager mod manden i forholdet, Allan Beier, om, at han tidligere har udsat kvinder for psykisk og fysisk vold, og at han derudover skulle have haft en relation til flere kvinder på én gang.
Han afviser disse anklager.
“De har giftet mig med en mand, som de nu trækker ud af programmet med påstande om psykisk og fysisk vold mod kvinder. De har ikke været grundige nok i deres castingproces. Når DR smider ham ud på baggrund af de her anklager, svarer det jo til, at de siger, at der er hold i dem” siger Katrine Asthing, der indtil for nyligt var eltager i programmet, og gift med Allan Beier.
Efter optagelsernes afslutning deler Allan Beier med Katrine Asthing, at han tidligere er blevet udsat for det, han kalder chikane, hvor anonyme henvendelser med forskellige anklager er blevet delt med hans tidligere arbejdspladser.
En forhistorie, som Allan Beier efter eget udsagn allerede har delt med DR under castingprocessen.
Anklager, som han pure afviser over for B.T. Han fortæller, at han ikke har nogen idé om, hvad de skulle komme af, eller hvem der har fremsendt dem.
DR afviser parrets udlægning
DRs chef, Anne Garlichs, skriver i et svar til B.T., at hun har forståelse for parrets reaktion.
»Vi har stor forståelse for, at Katrine og Allan synes, at det har været en vanskelig og svær proces i løbet af de fjorten dage, hvor vi vurderede sagen og tog beslutningen i denne ekstraordinære situation,« skriver hun.
Hun understreger, at DR under hele forløbet har tilbudt parret psykologhjælp og rådgivning samt forsøgt at være så transparente som muligt.
»Når det er sagt, deler vi ikke deres udlægning af forløbet under castingprocessen eller vores beslutningsproces og beslutningsgrundlag efter endt optagelse,« oplyser hun til BT.dk