Jæger gør chokfund i skov: Finder del af lig i plastfolie

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

40 betjente er lige nu i gang med en stor eftersøgning, efter at der blevet gjort et chokerende fund i et skovområde.

Der er muligvis blevet begået en meget alvorlig forbrydelse, som lige nu er omgærdet af mystik.

Det er politiets formodning, efter at en jæger har gjort et chokerende fund i en skov.

Derfor beder man nu om hjælp til at finde ud af, hvad der er sket og finde frem til gerningsmanden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det er en mandlig torso er fundet i et skovområde tæt på grænsen til Danmark.

Det skriver politiet i Flensborg på Facebook.

Torsoen blev fundet indpakket i plastfolie tirsdag eftermiddag omkring klokken 16 af en jæger.

Herefter blev der indledt en efterforskning.

Politiet tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse på grund af omstændighederne ved fundet.

Se også
Chok-tiltale mod far: Anklaget for at vaske børn med klorin

Det er mere præcist i Glücksburg nordøst for Flensborg, at lægeren gjorde det chokerende fund.

Ligets identitet er ukendt, skriver politiet. Det samme gælder omstændighederne omkring hændelsen.

Et større opbud af betjente søger efter spor i området. Det omfatter både kriminalpoliti i Flensborg, den tekniske afdeling og cirka 40 betjente fra beredskabspolitiet i delstaten Slesvig-Holsten.

Der vil finde en obduktion sted onsdag.

– Der gives ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet cirka klokken 12.15 onsdag.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der i de seneste dage eller uger har set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring skoven Friedholz og søen Pugum.

Byen Glücksburg ligger omkring ti kilometer nordøst for Flensborg i Slesvig-Holsten. Den er også kendt som Lyksborg på dansk.

Ritzau har spurgt Syd- og Sønderjyllands Politi, om dansk politi er involveret i efterforskningen. Det henviser til tysk politi, som ikke umiddelbart har svaret på en henvendelse.

RITZAU

Se også
Massiv udryking af politi og redning: Kvinde druknet

Annonce
Annonce
Annonce