Rolig villavej forvandlet til gerningssted: Mystisk sag tager drejning

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen udvikler sig tirsdag hurtigt, og nu er der igen kommet nyt om en mystisk dødsfald mandag.

Mystikken breder sig fortsat omkring et dødsfald, der mandag fik teknikkere og et stort politiopbud ud til en lille dansk by.

Presse-fotos.dk var hurtigt på stedet, hvor det ud fra billeder tydede på, at der var sket en voldsom hændelse.

Tirsdag morgen meldte politiet ud, og nu har sagen endnu engang taget en drejning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gerningsstedet blev afspærret i lang tid, mens teknikkere undersøgte dødsfaldet.

Sydøstjyllands Politi mistænker en 47-årig mand fra Skanderborg Kommune for at have begået vold mod en 60-årig mand fra Hovedgård og for at være skyld i hans død.

Den 47-årige stilles derfor tirsdag for en dommer ved Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mandag kort efter klokken 10 modtog politiet en anmeldelse fra hjemmeplejen om, at en 60-årig mand lå livløs i sit hjem i Hovedgård i Østjylland. Manden viste sig at være død.

Politiet undersøgte dødsfaldet for at klarlægge, om der kunne ligge en kriminel handling bag, og klokken 14.07 mandag blev den 47-årige anholdt.

Sydøstjyllands Politi oplyser tirsdag formiddag, at den anholdte er sigtet for vold med døden til følge.

Til forskel fra et forsætligt manddrab så drejer bestemmelsen om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder, der er den korrekte juridiske betegnelse for strafbestemmelsen, sig om et uforsætligt drab som følge af forsætlig vold.

Bestemmelsen handler med andre ord om tilfælde, hvor gerningsmanden har haft forsæt til at begå grov vold, men hvor han ikke har haft forsæt til at dræbe.

Straffen i sager om vold med døden til følge ligger også på et langt lavere niveau. Et drab straffes i udgangspunktet med 12 års fængsel, men kan udløse en fængselsstraf på livstid. Dødsvold kan maksimalt straffes med 12 års fængsel, og udgangspunktet ligger noget lavere.

Sydøstjyllands Politi har ikke oplyst, hvad man baserer mistanken mod den 47-årige mand på, og man har heller ikke oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Retsmødet i Horsens ventes at gå i gang tirsdag klokken 12.

RITZAU

Se også
Vindue på villavej fyldt med blod: Nyt om alvorlig forbrydelse

Annonce
Annonce
Annonce