Det er stort nyt.
DAO har stået for brevomdelingen i hele landet, efter at PostNord afleverede det sidste brev, da 2025 nåede sin ende.
Men siden DAO overtog brevomdelingen, har virksomheden flere gange været i vælten.
Og nu vender en stor kommune DAO ryggen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
For Københavns Kommune har besluttet, at DAO ikke længere skal stå for brevomdelingen af kommunens breve.
Københavns Kommune har opsagt samarbejdet med uddelingsvirksomheden med udgangen af august, fordi kommunen vurderer, at DAO ikke er i stand til at leve op til kommunens krav.
Det skriver KøbenhavnLIV.
Mediet skriver, at beslutningen fremgår af et brev, som Københavns overborgmester Sisse Marie Welling fra Socialistisk Folkeparti skal sende til by-, land- og transportminister Signe Munk, der ligeledes er fra Socialistisk Folkeparti.
Brevet kommer efter et udvalgsmøde i kommunens økonomiudvalg tirsdag den 11. august.
Økonomiafdelingen i Københavns Kommune bekræfter over for KøbenhavnLIV, at et politisk flertal har vedtaget at opsige kommunens aftale med DAO om brevomdelingen.
“Det skyldes, at DAO ikke fuldstændig kan tilslutte sig Københavns Kommunes arbejdsklausul og ESG-bilag, som blandt andet skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår igennem hele leverandørkæden,” skriver økonomiafdelingen i en mail til KøbenhavnLIV.
Det er dog endnu ikke afklaret, hvem der fremover skal stå for brevomdelingen i kommunen.
Økonomiafdelingen oplyser til KøbenhavnLIV, at det nu bliver op til de enkelte afdelinger i forvaltningen at håndtere brevomdelingen.
Mange gange i vælten
DAO har tidligere været i modvind, blandt andet i forbindelse med overtagelsen af brevomdelingen.
Danmarks Radio har blandt andet talt med Thor Østergaard, der driver en virksomhed, hvor han sælger forskellige former for klistermærker.
Tilbage i januar 2026, hvor DAO havde modtaget 15.000 henvendelser om forsinkede breve på en måned, fortalte han, at han frygtede for sin virksomhed, fordi flere af hans breve og pakker aldrig nåede frem til kunderne.
“Jeg har været tæt på at stoppe, fordi det er for opslidende rent økonomisk, men også menneskeligt. Jeg har tænkt: ‘Nu gider jeg fandme ikke mere’,” lød det dengang.
