Regeringen vil gøre frugt og grønt momsfrit og halvere momsen på øvrige fødevarer. Men nu møder finansieringen massiv kritik fra Dansk Folkeparti, der mener, at danskerne i sidste ende kommer til at betale regningen gennem højere skat.
Regeringens store plan om at gøre dagligvarer billigere bliver nu mødt af hård kritik fra Dansk Folkeparti.
Partiet er nemlig imod den måde, regeringen har tænkt sig at finansiere den omfattende momsnedsættelse på.
Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, Anders Vistisen, til Jyllands-Posten.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Planen er at fjerne momsen helt på frugt og grønt og samtidig halvere momsen på alle øvrige fødevarer.
Men det bliver en dyr omgang.
Ifølge Jyllands-Posten ventes regeringens model at koste omkring 17,4 milliarder kroner om året.
Og netop finansieringen får nu DF til at reagere.
Danskerne skal betale mere i skat
En stor del af regningen skal ifølge regeringens plan findes ved at fastfryse alle fradrag og beløbsgrænser på årsopgørelsen i kroner og øre i to år.
Normalt bliver beløbsgrænserne reguleret i takt med lønudviklingen.
Hvis de i stedet fastfryses, betyder det reelt, at danskerne kommer til at betale mere i skat, end de ellers ville have gjort.
Det er den model, Anders Vistisen går til angreb på.
Han mener, at regeringen tager penge fra danskerne gennem skattestigninger for derefter at give en del af pengene tilbage gennem lavere moms.
DF: »Dybt usympatisk«
Dansk Folkeparti er ikke imod en lavere fødevaremoms.
Tværtimod ønsker partiet selv, at momsen på fødevarer bliver halveret.
Men DF mener, at pengene skal findes et andet sted.
Anders Vistisen kalder regeringens finansieringsmodel for en “dybt usympatisk model”, hvor hårdtarbejdende danskere ifølge ham pålægges store skattestigninger for senere at få mindre lettelser på fødevarerne.
Partiet peger blandt andet på udviklingsbistanden som en mulig finansieringskilde.
DF har også foreslået, at hjælpen til Ukraine i stedet kan omlægges til lån.
Flere partier langer ud
Det er ikke kun Dansk Folkeparti, der har problemer med regeringens model.
Også Venstre og De Konservative har tidligere kritiseret finansieringen.
Venstres finansordfører og næstformand, Stephanie Lose, har blandt andet betegnet modellen som en “snigerskat”.
Pointen er, at skatten kan blive hævet gradvist gennem fastfrysningen af fradrag og beløbsgrænser, uden at danskerne nødvendigvis oplever det som en traditionel skattestigning.
Venstre har samtidig udtrykt bekymring for, om danskerne reelt kommer til at mærke hele effekten af den lavere moms ved kassen.
Hvem får egentlig gevinsten?
Et andet centralt spørgsmål er, hvor stor en del af momsbesparelsen der faktisk ender hos forbrugerne.
Flere økonomer har tidligere peget på, at virksomheder kan komme til at beholde en del af den besparelse, der opstår, når momsen sænkes.
Det betyder, at en lavere moms ikke nødvendigvis automatisk fører til tilsvarende lavere priser på hylderne.
Det argument bruger kritikerne til at stille spørgsmål ved, om danskerne faktisk får den store gevinst, som regeringens plan lægger op til.
Milliarddyr plan splitter politikerne
Den tidligere SMV-regering havde afsat omkring seks milliarder kroner til at sænke fødevaremomsen.
Den nye regerings plan er væsentligt mere omfattende og ventes altså at løbe op i omkring 17,4 milliarder kroner årligt.
Dermed står politikerne nu med et stort dilemma:
Hvordan skal den historisk omfattende momsnedsættelse finansieres – og hvem ender i sidste ende med at betale?
Dansk Folkeparti har allerede meldt klart ud, at partiet ikke vil acceptere regeringens nuværende model.
Partiet vil gerne have billigere fødevarer, men mener altså, at regningen skal findes et andet sted end gennem en model, der ifølge DF reelt betyder højere skat for danskerne.
