Da sydafrikansk politi i 2015 fandt 21 afskårne kvindelige kønsdele i den danske våbenhandler Peter Frederiksens fryser, sendte det chokbølger gennem både Danmark og Sydafrika.
Det chokerende fund var dog kun begyndelsen på en historie, der frem mod domsafsigelsen i 2018 blot blev mere og mere grotesk.
Under retssagen kom en række foruroligende detaljer, der blandt andet talte lejemord, voldtægt af et barn og besiddelse af overgrebsmateriale, frem.
For knap to år siden døde Peter Frederiksen i et sydafrikansk fængsel, hvor han sad indespærret på dobbelt livstid.
Men nu kommer der altså nye detaljer frem om den modbydelige sag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Et unikt indblik
Fredag var der premiere på den nye HBO Max-serie ‘Et monsters bekendelser’.
I serien tager de to journalister Helle Maj og Jørn Stjerneklar seeren med dybere ind i sagen om Peter Frederiksen.
Allerede inden den morddømte dansker blev anholdt, havde de stiftet bekendtskab med ham, da de over tre dage fik lov til at interviewe ham.
Interviewet bød i forvejen på flere absurde udtalelser, men de blev blot yderligere foruroligende set i lyset af, hvad der senere kom frem.
Maj og Stjerneklar bidrog til efterforskningen og har også senere beskæftiget sig med sagen. Undervejs er de stødt på flere mørke detaljer, der peger på at Frederiksen har begået langt flere forbrydelser, end han er blevet tiltalt og dømt for.
‘En morders bekendelser’ undersøger i følge en pressemeddelsele fra Warner Bros Discovery nye spor i sagen og tegner gennem eksklusive optagelser, Frederiksens egne dagbøger, politidokumenter og nye interviews med centrale personer et skræmmende tydeligt billede af manden bag de groteske handlinger.
Serien fik premiere på HBO Max fredag, og alle fire afsnit kan ses lige nu.