Fanget i forlystelse: Brandvæsenet tilkaldt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Brandvæsenet tilkaldt til forlystelsespark for at få gæster fri af forlystelse 10 meter over jorden

Vognen i forlystelsen, der er gået i stå, er heldigvis retvendt, siger operationschef til Ekstra Bladet.

Brandvæsenet er tilkaldt for at få de fastsiddende gæster fri.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

En forlystelse i Legoland i Billund er gået i stå cirka 10 meter over jorden.

Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med brandvæsenets operationschef, Morten Jeppesen.

– Alle har det godt og er ved godt mod. De sidder stille og roligt i vognen, der heldigvis er retvendt, siger han til avisen.

Forlystelsesparken understreger, at der er styr på situationen.

– Sikkerhedssystemerne har fungeret, som de skal, og derfor er forlystelsen stoppet, skriver Legoland i en skriftlig kommentar og fortsætter:

– Da forlystelsen er standset i højden, skal gæsterne hjælpes ned ved hjælp af beredskabet, og derfor tager det lidt længere tid end ved et almindeligt driftsstop, lyder det.

Legoland understreger derudover, at årsagen til driftsstoppet selvfølgelig skal undersøges.

– Forlystelsen kommer først til at køre igen, når den er grundigt kontrolleret og godkendt.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce