Stor overraskelse i retten: Reality-deltager eftersøgt af politiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere tv-profil er tiltalt for at have stalket en kvinde, som han tidligere har haft en relation til. Onsdag endte retssagen i kaos.

Onsdag skulle en tidligere realitystjerne have været i endnu en dans med danske retssystem.

Det skyldtes en tiltale om stalking af en kvinde, som han tidligere er blevet dømt for både at have udsat for vold og truet med en kniv.

Men retssagen gik alt andet end ligetil, da både den tiltalte og offeret ikke mødte op. I slutningen af retsmødet kom der dog noget af en bombe i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Det kom nemlig frem at den 29-årige Tobias Friberg, der tidligere har været med i programmer som ‘Paradise Hotel’ og ‘Robinson Ekspeditionen’, er eftersøgt af politiet.

Det skriver SE og HØR, der var tilstede i retssalen i Svendborg.

Ifølge mediet skyldes det, at han skal afsone en tidligere dom. En dom, hvor han altså ikke er mødt op i fængsel til afsoning.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken dom der er tale om.

Tobias Friberg må også vente med at få afgjort den nuværende retssag mod ham. Retsmødet endte nemlig med at blive aflyst, da et vidne i sagen havde glemt, at retsmødet var onsdag.

Chikane af ekskæreste

Det er som sagt en sag om chikane og stalking, der er tale om, som skulle have været for retten i dag.

Mere præcist lyder anklageskriftet ifølge SE og Hør, at Tobias Friberg er tiltalt for en episode, der stammer fra perioden februar sidste år.

Her skulle han ifølge mediet i et tidsrum på 11 timer fra en ukendt adresse have sendt flere beskeder til sin ekskæreste på SMS. Politiet mener desuden, at Friberg fik en anden person til at sende lignende beskeder til kvinden.

Friberg måtte ellers ikke kontakte ekskæresten, som han i 2022 fik et tilhold mod at kontakte.

Han er også tidligere blevet straffet for at have brudt et tilhold mod kvinden. Ifølge Ekstra Bladet er han blevet idømt fire bøder for at have overtrådt tilholdet ved at kontakte hende i perioden fra marts til august 2023.

Den 29-årige realitykendis nægter sig skyldig i sagen.

Sagen var oprindeligt planlagt som en tilståelsessag tidligere på året. Her blev det dog aldrig til noget, da Tobias Friberg udeblev fra retsmødet.

Derfor skal sagen altså endnu en gang for retten på et senere tidspunkt.

Se også
Myndighederne slår alarm: “Søg væk fra området”

Annonce
Annonce
Annonce